været bortreist til den pavelige Kurie. Der er forresten ingen Bestemmelser
levnede fra dette Concilium i Bergen; man finder kun, at
flere Biskopper og Kapitler under den Sammenkomst have gjort Regnskab
for den treaarige Pavetiende.
Det havde nu i henved halvandet hundrede Aar gaaet meget regelmæssigt til ved de norske Biskopsstoles Besættelse, idet overhovedet Kapitlerne frit og uden kjendeligt Indgreb fra Pavens eller Kongedømmets Side øvede sin Valgret overeensstemmende med de canoniske Regler. De enkelte Undtagelser, der for Erkestolens Vedkommende havde fundet Sted, vare for Ubetydeligheder at regne og havde desuden for det meste sin Grund i særegne Omstændigheder, som næsten gjorde en Afvigelse fra Regelen nødvendig. Men ved denne Tid begyndte Paven selv at forstyrre ren gode Orden i Biskoppernes Valg.
Allerede Pave Clemens VI’s Fremgangsmaade ved Biskopsskiftet paa Suderøerne i 1348, da han selv indviede den nye Biskop Villiam[1], og derved gav Anledning til at Suderøernes Biskopsdømme unddrog sig Nidaros’s Metropolitanhøihed, var et vilkaarligt og forstyrrende Indgreb i sidstnævnte Erkestols Ret, hvilket dog maaskee i Omstændighederne, i de forandrede Statsforhold mellem Norge og Suderøerne, kan finde en Undskyldning. Værre var det med Erkebiskop Olafs Beskikkelse. Pavens Adfærd i denne Anledning tydede aabenbar ikke paa noget godt. Idet han nemlig, medens Erkebiskopsstolen endnu var beklædt af Erkebiskop Arne, erklærede, at han havde forbeholdt sig, naar den blev ledig, at besætte den ved Provision, altsaa uden at lade Kapitelet øve sin Valgret, og han derpaa ifølge dette Forbehold beskikkede Olaf, – saa gav han derved temmelig utvetydig tilkjende, at en saadan Beskikkelsesmaade vel for Fremtiden kunde blive Regelen med Hensyn til Nidaros’s Erkestol.
Men endnu langt videre gik Pave Clemens, idet han forbeholdt sig Provision og Disposition af alle ledige og ledig- blivende Biskopsdømmer, og forordnede, at enhver Besættelse, som paa anden Maade iverksattes, skulde være ugyldig. Man finder vel ikke, at dette Forbehold er blevet gjort gjældende ved Besættelsen af de første under Mandedøden ledigblevne norske Biskopsstole:
- ↑ S. o. f. II. 304–305.
