Bergens, Hamars og Stavangers; men da Oslos blev ledig efter Salomon, skede det. Gyrd blev, som vi have seet, regelmæssigen valgt af Oslos Kapitel og modtog ligesaa regelmæssig sin Stadfæstelse og Indvielse af Erkebiskop Olaf. Om alt dette blev Pave Clemens underrettet. Uagtet han nu maatte indrømme, at det maaskee var foregaaet uden at hverken Kapitel eller Erkebiskop kjendte hans Forbehold, og at Kapitel og Erkebiskop altsaa rimeligviis havde gjort hvad de gjorde i den Formening, at de handlede fuldkommen canonisk, – saa underkjendte han dog ligefuldt Valget, fordi det, som han paastod, i Virkeligheden var ucanonisk. Denne Kjendelse af Pave Clemens blev rimeligviis afgiven om Hesten 1352. Biskop Sigfrid af Stavanger var da netop tilstede i den pavelige Kurie, uvist i hvilket Erinde; og ham udnævnte nu Paven med sine Kardinalers Raad til at beklæde Oslos ledige Biskopsstol.
At Sigfrid selv paa en eller anden Maade har virket til denne Sagens Afgjørelse, omtales vel ingensteds, men er dog ikke ganske usandsynligt. Oslos Biskopsstol var langt rigere end Stavangers, og Sigfrid stod sig saaledes vel ved Byttet. Man finder ikke, at hverken Biskop Gyrd, eller Oslos Kapitel, eller Erkebiskop Olaf har nedlagt nogen Indsigelse mod den pavelige Foranstaltning; og de kunde vel ei heller godt gjøre det, skjønt den aabenbar greb ind i deres alles canoniske Ret. Gyrd veg, som det lader, uden Modsigelse sit Sæde for Sigfrid, og denne havde allerede den 6te Mai 1353 taget Oslos Stol i Besiddelse[1], medens Gyrd i et Brev af 18de Juli samme Aar benævnes: fordum udvalgt til Oslos Biskop (olim in episcopum osloensem electus)[2]. Imidlertid var Clemens VI død i Avignon den 6te December 1352, og den 18de i samme Maaned blev Innocentius VI, ogsaa en Franskmand, valgt til Pave. Innocentius havde som Kardinal taget Deel i Sigfrids Udnævnelse; men han havde dog Medynk med den haardt behandlede Gyrd, om hvis Dygtighed han var overbeviist, og beskikkede ham den 8de Januar 1354 med sine Kardinalers Raad til Stavangers ledige Biskopsstol[3]. Innocentius godkjendte saaledes sin Formands Fremgangsmaade og fulgte den. Det stavangerske Kapitel maatte naturligviis, uden at kunne øve sin Valgret, modtage Gyrd som sin Biskop.
Hvor forstyrrende saadanne pavelige Provisioner maatte virke paa
- ↑ N. Dipl. II. 261.
- ↑ N. Dipl. I. 268.
- ↑ Hele denne Sags Gang findes oplyst i Pave Innocentius VI’s Udnævnelsesbrev for Gyrd, givet i Avignon den 8de Januar 1354, bevaret i Transscript paa Pergam. ved „frater Johannes ep. Gardensis (Jon Skalle)“ dat. Oslo in vigilia ascensionis Domini (21de Mai) 1354 A. M. Sml. fasc. 35. No. 4. Allerede før den Dag var altsaa Pavens Brev af 8de Januar kommet til Norge, og Gyrd bleven bekjendt med sin Beskikkelse til Stavanger.
