eller Befalingsmand over Landet[1]. Denne Fremgangsmaade blev
senere mange Gange gientagen, og man kan let tænke sig til hvilke
Udsugelser og Vilkaarligheder den maatte give Anledning. Og med
alt det synes Islændingerne dog at have baaret Godhed for Magnus
og at have tilskrevet ikke hans Udygtighed eller Mangel paa god
Villie, men sine egne Stormænds Egennytte de Lidelser, de maatte
udstaa.
Vi maa nu igjen kaste et Blik paa Norges verdslige Styrelse og see hvilken Vending den havde taget i de senest omtalte Aar. Det er ovenfor paaviist, hvorledes Forandringen af 1343 og 1344, hvorved Norges og Sveriges fremtidige Adskillelse under hver sin Konge vedtoges, synes at have virket til mere Orden i den norske Rigsstyrelse, navnligen derved at Kanslerembedet efter flere Aars Forløb igjen blev besat, Raadsmøderne hyppigere, og Raadets Myndighed til at handle i Kongens Navn og ved Kansleren benytte hans norske Segl i hans Fraværelse fra Norge udvidet[2]. I Tiden fra 1345 til 1350 maa Kansleren, Hr. Arne Aslakssøn, antages at have været den ledende Kraft i Styrelsen, som den der, i Egenskab af det norske Kongesegls Vogter, paa en Maade repræsenterede Kongen, naar denne ei selv var tilstede. Men i 1350 foregik atter en Forandring i Rigsstyrelsen, der ikke synes at have været af ganske ringe Betydning En Drotsete blev nemlig i dette Aar atter udnævnt for Norge, og det norske Kongesegl givet ham i Verge.
I Begyndelsen af 1349 var Kong Magnus i Norge, hvorhen han maa være dragen ikke længe efter sin Tilbagekomst til Sverige fra det russiske Tog[3]. Fra Oslo udstedte han den 27de Februar 1349 et Brev, hvori han stadfæstede Nidaros’s Kirkes Privilegier og Friheder, hvilket Brev blev beseglet i hans eget Overvær[4]; og den 1ste Marts udstedte han sammestedsfra tvende Breve: det ene angaaende en Almenning i Gudbrandsdalen, beseglet med hans Sekret (mindre Segl) i hans eget Overvær[5], det andet angaaende Marie-Kirken i Oslo, beseglet af Kansleren Arne Aslaksson, ligeledes i Kongens Overvær[6]. Den 13de April s. A. var han paa Baahus Slot, hvorfra han udstedte det for omtalte Brev angaaende de kongelige
