Kapellers Frihed for Pavetienden[1]. Senere paa Aaret, maaskee da den store Mandedød var udbrudt i Bergen, synes han at være dragen til Sverige og at have opholdt sig der, medens Farsotten rasede som værst i Norge Han var i det mindste i Vesteraas i Begyndelsen af Fasten, den anden Uge i Februar 1350, da han derfra forordnede Kosthold for sig i Jamteland, hvor han vilde opholde sig udover Paasken paa en Reise til St. Olaf. Brevet blev beseglet med hans Sekret i hans eget Overvær[2]. Men medens Kong Magnus maa antages at have været paa Reisen over Jamteland til Nidaros – thi Paaske faldt dette Aar den 28de Marts –, udstedtes i Oslo den 10de April et Brev i Kongens Navn (Stadfæstelse af en privat Gave), beseglet af Kansleren Arne Aslakssøn[3]. Denne Omstændighed bekræfter, hvad ovenfor er sagt[4], at Kansleren havde Kongens større norske Segl i Forvar og benyttede dette for Breve udfærdigede i Kongens Navn i hans Fraværelse, medens Kongen selv havde sit norske Sekret eller mindre Segl med sig under sit Ophold udenfor Riget.
Rimeligviis har Magnus’s Reise til St. Olaf været en Pilegrimsfærd i Anledning af den store Farsot, der nu udentvivl havde naaet Sverige og der var ved at udbrede sig, medens den i Norge begyndte at aftage, eller vel endog i Landets vestlige og nordlige Dele, som den først synes at have angrebet, allerede var ophørt. Hvad Kongen forresten under sit Ophold i Throndhjem har foretaget, vides ikke; man har ingen Breve af ham, som derfra ved denne Leilighed ere udstedte. Ud paa Sommeren drog han til Bergen, hvor han var ved Begyndelsen af Juni Maaned og havde da sin Kansler hos sig. Thi den 2den Juni (en halv Maaned før Botolfsmesse, som er 17de Juni) udstedte han fra Bergen det for omtalte Vernebrev for Biskop Orm af Hole, hvilket blev beseglet af Kansleren i Kongens Overvær[5]; og den 7de Juni udstedte han sammestedsfra et Frihedsbrev for Kjøbmændene af den tydske Hanse, ligeledes beseglet i hans eget Overvær[6].
At under dette Kong Magnus’s Ophold i Bergen noget meget vigtigt er foregaaet, antydes i de gamle Annaler. Her heder det nemlig under Aaret 1350: „Kong Magnus og Dronning Blanz kom til Bergen; gav han sin Søn Erik Sverige, men Haakon Norge med Haandrækning (með handlögum) og satte dem i Kongesæde og forordnede dem Hird; men sig selv forbeholdt han (en sialfum sér ætlaði hann til rikis) Haalogaland, Island, Færøerne og Hialtland“. Og
