Afgang som Kansler være død. Der findes ligesaalidt med Hensyn til ham som med Hensyn til Paal Baardssøn i hans Tid[1] nogen Antydning til, at han med Kanslerembedet har forbundet Provstiet ved Mariekirken i Oslo. Arne benævnes, selv efter at han var bleven Kansler: Chorsbroder ved Hamars og Oslos (Kathedral) Kirker[2].
Den som i 1350 udnævntes til Kongens Drotsete i Norge, var Hr. Orm Eysteinssøn. Han nævnes, saavidt vides, første Gang blandt Kongens Raadgivere i en Dom af 12te Januar 1347[3], og i Kong Magnus’s og Dronning Blankas norske Testamente af 15de Juli samme Aar[4]. I det sidste nævnes han endnu Svend eller Væbner, men dog blandt Testamentets Executorer[5]. Det paafølgende Aar derimod, 1348 den 16de Februar, nævnes han: Ridder[6]. Han har saaledes efter alt Udseende vort til de yngre af Raadsmedlemmerne, og maaskee været omtrent jævnaldrende med Bjarne Erlingssøn, ved hvis Side han flere Gange nævnes, og samtidig med hvem han synes at være bleven Ridder. Den Omstændighed, at Orm, skjønt blandt de Yngre i Raadet, udnævntes af Kongen og Dronningen til een af deres Testamentes Fuldbyrdere, synes antyde, at han allerede dengang, i 1347, har staaet høit i Yndest hos Magnus og Blanka; og denne Yndest har, som nys ovenfor gjetningsviis er yttret, muligen tre Aar senere væsentlig hjulpet ham til Drotseteverdigheden[7].
Det første Brev, hvor, saavidt hidtil bekjendt, Orm Eysteinssøn nævnes: Drotsete, er fra Tunsberg af 3die August 1350 og angaar Kirken. Anledningen er nemlig en Klage fra Biskoppen af Oslo (Salomon) over at Folk undlod at gjøre sin rette Tiende, idet man paaskjød som Grund, at man ei kunde faa Folk til at terske Kornet Og alligevel førte man dagligen Korn til Salgs i Kjøbstaden, og laa forresten i mere Drukkenskab, end for havde været Tilfælde. „De glemme – heder det – derover Guds Ret og den hellige Kirke i sine Tiendeydelser, foruden at Landet lægges øde, upløiet og utilsaaet, paa Grund af Folks Uvornhed og mangfoldige Usedelighed“. Man
- ↑ S. o. f. II. 228.
- ↑ Sml. V. 587; jfr. o. f. II. 303.
- ↑ N. Dipl. I. 240.
- ↑ Sml. V. 585, 587.
- ↑ S. o. f. II. 303.
- ↑ N. g. L. III. 171.
- ↑ Det er ellers vel verd at mærke, at Orm Eysteinssøns Ophøielse i Norge var paa det nærmeste samtidig med den bekjendte Benedikt Algotssøns Ophøielse i Sverige, hvilken der vakte saa stor Uvillie mod Kongen og Dronningen, og gav, som vi senere skulle see, Anledning til saamange Krænkelser for dem begge. At der har været en vis Lighed mellem Orms og Benedikts Stilling, og at disse Mænds senere Skjebne ikke har været uden gjensidig Indvirkning, – dette er en Gjætning, der har tiltvunget sig Indgang hos mig, og som jeg vover at fremføre, uden at jeg dog formaar at belægge den med nogetsomhelst Bevis.
