Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/379

Denne siden er ikke korrekturlest
365
Orm Eysteinssøn Drotsete.

sporer i denne Klage de onde Virkninger, Mandedøden efterlod, baade i moralsk og økonomisk Henseende. De samme Klager lyde her fra Norge, som ogsaa lode fra andre Lande: at Folket, istedetfor ved den skrækkelige Pest at kaldes til Eftertanke og Forbedring, tvertimod, baade under den og næst efter den, overlod sig til et tøilesløsere og usedeligere Levnet end nogensinde før. Der erklæres i Brevet, at Kongen ikke vil vide af nogen saadan Uskik, hvorved Kirkens Ret lider Skaar; og Bøder og Straf sættes for dem, som ikke yde sin Tiende ordentlig, samt for de kongelige Sysselmænd, som vise sig lunkne i at skaffe Kirken Ret. Brevet er udferdiget i Kong Magnus’s Navn og beseglet af „Hr. Orm Eysteinssøn vor Drotsete“[1]. Kongen var, da dette Brev udstedtes, i Stokholm[2]. Vi see altsaa her Orm i Kongens Fraværelse som Drotsete forordne i hans Navn og selv besegle Brevet med Kongens norske Segl.

Fra denne Tid af og indtil Midten af 1355 finder man en Række af Kongebreve vedkommende indre Anliggender udstedte paa samme Maade fra forskjellige Steder i Norge[3], medens man kun har et Par, udstedte fra Baahus, beseglede i Kong Magnus’s eget Overvær, uden at Drotseten nævnes[4]. Større Raadsforsamlinger holdtes undertiden, ved hvilke Magnus selv var tilstede, men hvor ogsaa Orm Eysteinssøn nævnes først blandt de verdslige Raadgivere. Et saadant Raadsmøde omtales som afholdt i Baahus i Mai Maaned 1353, da Magnus den 6te Mai „med sin Søn Haakons og alt sit Rigets Raad af Norge, dets Samtykke“ ombyttede Dronning Blankas Morgengave, Tunsbergs Fehirdsle, med Landskaber paa Foldens østlige Side ved Gautelven og Sveriges Grændse. Brevet herom blev beseglet af Magnus og Haakon, samt af Erengisle Jarl af Orknøerne, Erkebiskop Olaf, Biskopperne Sigfrid af Oslo, Gisbrikt af Bergen, og Haavard af Hamar, Arnulf Abbed af Hovedø, Orm Eysteinssøn, Erling Vidkunssøn, Jon og Sigurd Hafthorssønner, Ogmund Finnssøn, Eilif Eilifssøn, Jon Bryniulfssøn, Peter Erikssøn, Provst til Mariekirke i Oslo, og tre Andre, som Forlovere[5]. Ligeledes vare i August 1354 flere geistlige og verdslige Stormænd samlede i Baahus med Kong Magnus, udentvivl ogsaa til et Raadsmøde, og her foregik et Mageskifte af en Deel Jordegods mellem Kongen og Erkebiskop Olaf. I

  1. Or. perg. A. M. S. fasc. 53 No. 13.
  2. Brev af ham fra Stokholms Slot dat. 4de Aug. 1350, Lagbr. III. 596.
  3. 1352 u. D. Tunsberg. Org. perg. Deichm. Sml.; 1353. 10. Septbr. Throndhjem. Org. transcr. perg. A. M. S. fasc. 11 No. 1; 1354.19. Octbr. Bergen. Finn Joh. I. 436; 1355. 21. Jan. Oslo. N. Dipl. II. 269: 1355. 19. Juni. Agvaldsnes N. g. L. III. 174. not. 6.
  4. 1352. 23. April. Baahus. Or. perg. A. M. S. fasc. 54 No. 1; 1354. 27. Juli Baahus. Or. perg. A. M. S. fasc. 54 No. 2 a.
  5. N. Dipl. II. 260.