det derom af Erkebiskop Olaf udfærdigede Brev af 2den August nævnes som de, der satte sine Segl med Kongens og Erkebiskoppens for Brevet: Biskopperne Sigfrid af Oslo og Gyrd af Stavanger, Hr. Orm Eysteinssøn Drotsete i Norge, Hr. Jon Hafthorssøn, Hr. Øgmund Guttormssøn, Hr. Sigurd Hafthorssøn og Hr. Peter (Erikssøn), Provst til Mariekirken i Oslo[1]. Her nævnes Orm: Drotsete, uagtet Kongen selv var tilstede.
I disse fem Aar synes saaledes Orm Eysteinssøn som Drotsete og Seglbevarer at have været Norges egentlige Styrer med Hensyn til dets indre Anliggender, i Kong Magnus’s Navn; medens denne selv næsten kun befattede sig med de udenrigske Anliggender, som vedkom begge hans Lande. Magnus lader heller ikke i al denne Tid til at have været længer nord i Norge end i Baahus og Marstrand[2]. En overordentlig Myndighed har ganske vist været lagt i Hr. Orms Hænder, skjønt han, som vi see, havde Rigets Raad ved sin Side. Vi finde endnu ældre, indflydelsesrige Mænd blandt dettes Medlemmer, Mænd, der sikkert have kunnet lægge et kraftigt Ord ind med, saa at Drotseten neppe var fuldkommen eneraadende, om ogsaa Kong Magnus for sit Vedkommende maaskee lod ham styre som han selv lystede. Ellers døde Erling Vidkunssøn i Aaret 1355[3], efterat han et Par Aar i Forveien havde mistet sin eneste Søn, den oftere nævnte Bjarne Erlingssøn[4], som i 1347 eller 1348 var bleven Ridder. Bjarne havde ingen Børn efterladt, og Erling endte saaledes den berømte Arnmødlinge-Æts mandlige Linie. Af hans Døttre var Ingebjørg, der arvede Giska, gift med Hr. Sigurd Hafthorssøn.
Orm Eysteinssøns Styrelse tog en Ende ved Midten af 1355. Det sidste Brev, der vides af ham som Drotsete at være beseglet er af 19de Juni dette Aar[5], og siden findes, saavidt hidtil bekjendt, hans Navn hverken blandt Raadets Medlemmer eller forresten i noget offentligt eller privat Brev. Hans Afgang fra Drotseteverdigheden staar udentvivl i en ganske naturlig Forbindelse med den Forandring i Norges Rigsstyrelse, som netop strax efter Midten af 1355 indtraadte, idet den allerede forlængst til Norges Konge udseede Haakon Magnussøn virkelig antog Kongedømmet, og Rigsstyrelsen begyndte at føres i hans Navn.
