Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/381

Denne siden er ikke korrekturlest
367
Haakon Magnussen Norges Konge. Hr. Orm mister Drotseteembedet.
87.
Haakon Magnussøn overtager Rigsstyrelsen som Norges Konge. Statsrørelser i Norden mellem 1355 og 1374. Kong Magnus’s Stilling i Sverige. Han maa tage sin Søn Erik til Medkonge. Dennes Død. Oprør mod Magnus. Haakon af Norge bliver for en kort Tid ogsaa Sveriges Konge, men fortrænges af Albrekt af Meklenborg. Magnus’s Fangenskab, Løskjøbelse og Død 1374.


Vi have før omtalt, at Haakon Magnussøn efter al Rimelighed var født i 1340[1]. Han fyldte altsaa i Løbet af 1355 sit 15de Aar. Ligesom for hans Faders Vedkommende denne Alder var bleven antagen som Myndighedsalderen, saaledes fandt det samme nu Sted med Sønnen; og ifølge hvad der i 1343 var blevet fastsat, skulde Haakon nu overtage Norges Kongedømme i sin Faders Sted. At dette er skeet ved en eller anden høitidelig Handling, kan ikke omtvivles, uagtet hverken Annaler eller Brevskaber derom give nogen Oplysning Hvad der er fuldkommen sikkert er, at Haakon fra en Tid, som ligger mellem den 8de og den 26de August 1355 regner sit Riges Aar; og paa en Helligdag derimellem, maaskee den 15de August, Mariæ assumptio, er han bleven høitidelig tagen til Norges Konge. Fra nu af førtes ogsaa Regjeringen i Norge egentlig i Haakons Navn, skjønt han deels vel paa Grund af sin Ungdom, deels af sønlig Kjærlighed og Hengivenhed for sin Fader, vedblev at betragte Magnus, saalænge denne levede, som sin Medkonge, fortrinsviis i alle Regjeringssager vedkommende Udlandet. Forresten havde Haakon sit norske Raad ved sin Side, og man finder neppe nogen vigtigere Regjeringshandling afgjort af ham, uden hans eller Rigets Raad udtrykkelig nævnes som medvirkende. Men da Norge nu havde sin særskilte selvstyrende Konge, ophørte naturligviis Nødvendigheden af en styrende Drotsete, og Orm Eysteinssøn afgik som saadan.

At Hr. Orm ikke senere forekommer nævnt i nogen offentlig Forhandling, har sin utvivlsomme Grund deri, at han strax, eller i det mindste meget kort efter sin Afgang fra Drotseteverdigheden, kom under Anklage, vistnok for en eller anden større Statsforbrydelse, som man dog aldeles ikke kjender. Annalerne fortælle nemlig, at han i 1358 blev fængslet[2], og i 1360 halshuggen „paa Kongernes Bud“[3]. Det sidste Tillæg synes antyde, at ogsaa Kong Magnus har samtyk-

  1. S. o. f. II. 286.
  2. Isl. Ann. 294: „{{antikva|turnsettr Eysteinn Ormsson“ d. e. Eystein Ormssøn sat i Taarnet: at Eystein Ormssøn her er en blot Feilskrivning for Orm Eysteinssøn, er aabenbart.
  3. Isl. Ann. 296: „Ormr Eysteinsson dróttseti var afsleginn undir konunganna boði;“i andre: „Högginn Ormr dróttseti;“ Aaret angives noget forskjellig: 1360, 1358 og 1359, men Flatø-Annalerne og tvende andre have det første.