kunne drive ham til den samme Adfærd mod sin Fader, som Erik før havde vist. Det syntes ogsaa som om det skulde lykkes dem. Haakon lod sig virkelig bevæge af det svenske Rigsraad til at tage sin Fader fangen i Kalmar den 11te November 1361 og derpaa optræde som Sveriges Fyrste og Styrer. Dog dette Skridt, der var saa uligt Haakons øvrige Færd mod sin Fader, gjorde han rimeligviis meer for at bringe Magnus i Sikkerhed end for at fyldestgjøre sin egen Herskelyst. Det førte ham imidlertid til Sveriges Kongedømme. Hans Valg hertil foregik med Iagttagelse af alle lovlige Former, i Magnus’s og det svenske Raads Overvær, i eller ved Upsal, den 15de Februar 1362, og fra den Tid kaldte Haakon sig i sine norske Breve: Norges og Svearnes eller Sveariges Konge.
Snart kom de svenske Herrer under Veir med, at Haakon ei behandlede sin Fader som Fange og som afsat, men tvertimod viste ham al sønlig Hengivenhed og lod ham raade med sig. Og for at gjøre Ende paa de voldsomme Optrin, der endnu fandt Sted mellem de tvende Partier i Sverige, Magnus’s Tilhængere og hans Modstandere, hvilke sidste nys havde hævet Haakon til Kongedømmet, – offentliggjorde Fader og Søn ved et Brev, udstedt i Lødøse den 27de April 1362, at de havde indgaaet et Forlig, der sømmede deres naturlige Kjærlighed, og derfor forbød sine Undersaatter herefter at rane og fange hinanden[1]. Dette var ganske vist ikke efter de svenske Stormænds Sind; men de synes dog for det Første at have tiet dertil, helst maaskee fordi Krigen med Valdemar af Danmark just nu var ved at komme i fuld Gang fra Hansestædernes og begge Kongernes Side, og det svenske Raad har frygtet, at en ny Indskriden mod Magnus fra dets Side, kunde gjøre Haakon og Magnus lunkne med Hensyn til Krigsførelsen. Derimod gjorde Raadet sig, da det bestandig mistænkte Magnus for at staa under Valdemars hemmelige Indflydelse, al Umage for at faa udvirket et fuldkomment Brud mellem disse. Midlet hertil skulde være Tilintetgjørelsen af den i 1359 sluttede Egteskabspagt mellem Kong Haakon og Valdemars Datter Margreta, ved at bringe et Egteskab istand mellem den første og Elisabet, den holsteinske Greve Henriks Søster.
Det kom ogsaa virkelig dertil, at tolv svenske Herrer, de fornemste Mænd af Raadet, med Magnus’s Fuldmagt, droge til Holstein for at underhandle om det sidstnævnte Giftermaal. Trolovelsen blev sluttet paa Slottet Mon i Sommeren 1362 under strenge Betingelser fra begge Sider, dog helst for Kong Magnus’s Vedkommende. Brød Henrik den indgangne Egteskabsovereenskomst – siges der – skulde han bøde Kalmar Slot, som han havde i Pant, og 60,000 Mark;
- ↑ Suhm D. H. XIII. 461.
