ty til Norge for at søge Hjælp hos Erkebiskoppen. Han opholdt sig hos Olaf om Vinteren, men fik, som det heder, ingen Trøst hos ham[1], – en Omstændighed, der, hvis den forholder sig rigtig, gjør Jons Sag mistænkelig.
Medens der saaledes i Hole Biskopsdømme herskede en fuldkommen kirkelig Uorden, stod det ogsaa i Skaalholts Biskopsdømme heel misligt til. Biskop Gyrd Ivarssøn, som i 1351 havde taget Skaalholts Stol i Besiddelse[2], synes at have været en ganske virksom Mand, dog gik hans Virksomhed, som det lader, mest ud paa verdslige Ting, paa at sikkre og brugbargjore Biskopsstolens Gods og Rettigheder[3]. I de første Aar af sin Embedsstyrelse synes han at have staaet paa en venskabelig Fod med den før nævnte høit begavede og anseede, men derhos urolige og opsætsige Augustiner-Munk af Tykkvabø Kloster, Eystein Asgrimssøn[4], og at have benyttet hans Hjælp i Embedsanliggender. Siden reiste sig derimod Uenigheder mellem dem, som skulle have voldet Biskoppen megen Ærgrelse og meget Bryderi. I Aarene 1355–1357 var Gyrd i Norge samtidig med Broder Eystein[5], og under dette Ophold synes den sidste at have indyndet sig hos Erkebiskop Olaf og Kapitelet i Nidaros. I 1358, Aaret efter at Gyrd var kommen tilbage til sin Biskopsstol, indfandt Broder Eystein sig paa Island i Følge med en vis Eyolf Brandssøn, Chorsbroder af Nidaros; de vare beskikkede til Visitatorer paa Erkebiskoppens Vegne. I denne Egenskab fore de meget egenmægtigen frem, indsatte blandt andet den før nævnte, i forrige Aar afsatte Abbed Arngrim igjen i hans Verdighed i Thingøre Benedictiner-Kloster, trods alle de Magen der førtes mod ham, og uagtet han havde svoret sig ind i Prædikebrødrenes Orden i Bergen. De udpressede ogsaa Penge af Læge og Lærde paa alle mulige Maader. Herved opstod der Spending mellem dem og Biskop Gyrd, og det fortælles, at Broder Eystein skal have digtet Nid om Biskoppen, som denne tog sig meget nær. Tvisten mellem dem gik saa vidt, at Eystein stevnede Gyrd for Erkebiskoppen, men Gyrd satte Eystein i Ban. Begge beredte sig i 1359 til at fare til Norge; dog kom for Afreisen et Forlig i Stand, og Broder Eystein modtog af Biskoppen Officialembedet i Islands vestlige Fjerding. Eystein erkjendte, heder det, den Brøde, han havde begaaet ved at digte Nid om Biskoppen, og for at udsone den digtede han det berømte religiøse Kvad Lilia (Lilien), som endnu er levnet, og med Rette holdes for et af den norrøne Skaldekunsts fortrinligste Frembringelser. I 1361 gik endelig Begges Reise til Norge for sig. Det Skib, paa hvilket Biskop Gyrd var,
