han, besynderlig nok, ikke heller i de nærmest paafølgende Aar var i Stand til at erhverve tilstrækkelige Bevisbreve enten fra Kurien eller fra Erkebiskoppen[1]. I 1366, da Styrelsen paa Island tildømtes Kong Haakon, naturligviis paa Grund af hans Faders, Kong Magnus’s, Fangenskab, udkom et Brev af Haakon, hvori en høi Bod til Kongen fastsattes for hver den Lægmand, som ikke erkjendte Jon for lovlig Biskop til Hole[2]. Men heller ikke dette formaaede at neddæmpe Opsætsigheden mod ham. Da besluttede Jon sig endelig til selv at søge sine Bevisligheder i Kurien. Han drog did i 1371, erholdt hvad han ønskede, og kom i 1372 atter til sit Sæde med de fornødne Pavebreve. Nu først erkjendte alle Eyfirdingerne ham for sin Biskop, og fra den Tid var Jon i uforstyrret Besiddelse af sin Biskopsstol[3].
Hvad Thorarin Sigurdssøn i Skaalholt angaar, da var han ikke længe Biskop. Hans Dødsaar angives i Annalerne forskjelligt: 1364, 1368 og 1369[4]; det første antages af nyere islandske Historikere for det rette[5]. Hans Eftermand var Oddgeir Thorsteinssøn, der ogsaa troes at have været en Nordmand og tidligere Chorsbroder ved Bergens Kathedralkirke[6].
Hvad vi i dette samme Tidsrum (1355–1375) vide om Biskopperne og andre høie Prælater i den øvrige norske Kirke, er ubetydeligt. I 1358 døde Biskop Sigfrid af Oslo[7]. Hans Eftermand var Halvard, om hvem man kun ved, at han maa have tiltraadt Oslos Stol før Udgangen af September Maaned 1361[8].
Ved samme Tid finder man ogsaa en ny Biskop af Stavanger, nemlig Botolf[9]. Biskop Gyrd maa altsaa for den Tid være død, men Dødsaaret kjendes ikke.
Som Biskop paa Færøerne nævnes i 1365 en Arne Svæla, om hvem dog intet andet vides, end at han i det nævnte Aar paa en Reise fra Færøerne blev dreven nord til Island, hvor han opholdt sig Vinteren efter hos Biskoppen af Skaalholt[10]. Om denne Arne har været en umiddelbar Eftermand af den Biskop Halvard eller Haavard, som ifølge Annalerne døde i 1348[11], lader sig ikke afgjøre. Biskopsrekken for Færøerne nævner her tvende Biskopper efter hinanden med Navnet Arne, af hvilke den sidste gives Tilnavnet Svæla[12].
- ↑ Isl. Ann. 314.
- ↑ Isl. Ann. 316.
- ↑ Isl. Ann. 320, 322.
- ↑ Isl. Ann. 318.
- ↑ Finn Joh. II. 117; Espol. þ. 1. c. 73.
- ↑ Isl. Ann. 320; Finn Joh. II. 122. En Chorsbroder af Bergens Kirke af dette Navn forekommer blandt dem, der vare tilstede ved Provinsialconciliet i Nidaros 1351. N. g. L. III. 306.
- ↑ Isl. Ann. 294.
- ↑ N. Dipl II. 292 (Brev af 29de Septbr. 1361).
- ↑ Ssts.
- ↑ Isl. Ann. 314.
- ↑ Isl. Ann. 276.
- ↑ N. Tidskr. V. 44.
