som før omtalt, at have følt Provinsialconciliernes Vigtighed; men efter det, som maa antages at have været holdt i 1352[1], er intet saadant antydet. Vel finder man undertiden flere af de norske Biskopper samlede; men dette synes altid at have været i Egenskab af Kongens Raadgivere, som Medlemmer af Rigets Raad, og, i det mindste i Hovedsagen, for verdslige Anliggenders Skyld. Saaledes vare den 29de September 1361 Erkebiskop Olaf, og Biskopperne Halvard i Oslo, Gisbrikt i Bergen, Haavard i Hamar og Botolf i Stavanger samlede med begge Kongerne, Dronning Blanka, Jon og Sigurd Hafthorssønner og Øgmund Finnssøn paa Baahus, udentvivl i Anledning af Forbundet med Hansestæderne mod Kong Valdemar[2]. I 1366 den 24de Juni nævnes Erkebiskop Olaf samt Biskopperne Botolf af Stavanger og Gisbrikt af Bergen tilligemed de tre sidstnævnte verdslige Herrer som de, til hvilke Hansestæderne havde henvendt sig i sine Anliggender med Norge[3]. I 1369 den 19de Mai vare Biskopperne Halvard af Oslo og Magnus af Hamar blandt dem, der paa Akershus Slot beseglede Kong Haakons Fuldmagt til Fredsunderhandlinger[4]. I 1370 den 1ste Juli vare paa Baahus Slot Biskopperne Botolf af Stavanger og Halvard af Oslo med blandt Forloverne for Stilstanden mellem Kong Haakon og Hansestæderne[5]; og samme Aars 19de Juli vare Erkebiskop Olaf, og Biskopperne Halvard af Oslo og Magnus af Hamar i Marstrand Medbeseglere af Kong Haakons Brev om Rustninger mod Kong Albrekt[6]. At Biskopperne ved saadanne Sammenkomster som de nævnte i 1361 paa Baahus og 1370 i Marstrand kunne tilligemed de verdslige Overlægninger ogsaa have afhandlet kirkelige Sager, lader sig vel ikke benegte; men lidet sandsynligt er det dog, at de da have været samlede til noget egentligt Provinsialconcilium.
Af Kong Haakon kjendes kun ganske faa Foranstaltninger Kirken vedkommende, alle af underordnet Vigtighed. Man finder, at han, i Lighed med sin ældre Navne, har taget sig særdeles af Marie-Kirken i Oslo og udstedt flere Breve til Fordeel for den og dens Forstander[7]. Man finder ogsaa, at han under et Ophold i Nidaros har den 23de September 1366 med sit Raad stadfæstet de Vernebreve, som hans Fader og Oldefader havde givet Chorsbrødrene ved Christkirken der[8]. Endelig har man et Brev af ham til Folket i Oslos Biskopsdømme,
- ↑ S. o. f. II. 349.
- ↑ N. Dipl II. 292: s. o. f. II. 373.
- ↑ Lpb. II. 592.
- ↑ Lpb. II. 670.
- ↑ Lpb. 703–705.
- ↑ N. Dipl. 320.
- ↑ Br. af 1360 5te Febr., N. Dipl. II. 288; af 1364 22de Septbr., Or. perg. A. M. S. fasc. 54 No. 2 b.; af 1368 30te Novbr. sts. fasc. 55 No. 4; af 1372 eller 1373 sts. fasc. 55 No. 6; af 1370 14de Novbr., N. Dipl II. 322.
- ↑ N. Dipl. II. 307.
