Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/410

396

Fjerde Tidsrum.

saa kaldes: den sjette, overlevede sin Fader kun i noget over fem Aar. Døden bortrev ham i 1380 i hans bedste Alder, ikke meer end 40 Aar gammel. Han døde i Oslo^[1], men Dødsdagen vides ikke. Saameget er kun sikkert, at han den 11te Juni endnu var i Live, og da opholdt sig i Tunsberg^[2], hvorimod hans Død ved Mikkelmesse Tid d. e. den 29de September var almindelig bekjendt^[3]. Vist er det ogsaa, at et Par gamle Breve findes, hvilke ere daterede fra hans 26de Riges Aar, som først begyndte efter Midten af August 1380^[4]. Man kunde heraf ledes paa den Formodning, at han ikke er død før i Slutningen af August eller Begyndelsen af September det nævnte Aar^[5].

Gamle og troværdige Efterretninger give Haakon et meget godt Lov. De næsten samtidig nedskrevne islandske Flatø-Annaler sige, idet de omtale hans Død: „man holder ham for en god (hellig?) Mand“^[6]; og den vel underrettede Historieskriver Æneas Sylvius Picolomini (Pave under Navnet Pius II fra 1458–1464) yttrer om ham, at „han skal have været en guddommelig (d. e. hellig?) Mand, overordentlig elsket og afholdt af sine Undersaatter“^[7]. Hvad vi af norske Kilder vide om ham, synes at bestyrke disse rosende Vidnesbyrd. Det betegner ham som en kjærlig Søn og som en Konge, der vilde sit Folks Vel, om han end ikke formaaede at vække dets hendøende Kraft til et forynget Liv.

89.

Olaf Haakonssøn Norges Konge. Hans Moder, Margreta Valdemarsdatter af Danmark. Øgmund Finnssøn Drotsete. Biskopsskifter. Erkebiskop Thrond dør 1381. Nikolaus nittende Erkebiskop. Vinalde Henrikssøn tyvende Erkebiskop.

Kong Haakon efterlod, saavidt vides, ikke andre Børn end Sønnen Olaf, henved 10 Aar gammel, allerede siden 1370 ved Valg Danmarks Konge og nu ved sin Faders Død lovlig Arving til Norges Rige. Baade han og hans Moder Margreta vare udentvivl ved Haakons Død i Danmark; og det er en mærkelig Omstændighed, til

1. Visbys Annaler i Sc. r. D. I. 260; Ericus Olai i Sc. r. Sv. II. 112.
2. N. Dipl II. 360, 361.
3. N. Dipl III. 327.
4. N. Dipl. I. 345, III. 320.
5. Saameget er i ethvert Fald fuldkommen sikkert, at den Dødsdag, som Hvitfeld angiver, og som Flere efter ham have antaget, nemlig 1ste Mai 1380, ikke er rigtig.
6. Isl. Ann. 330–332.
7. Æneas Sylvius’s Ord i hans Cosmographia c. 33 ere følgende: „in hac terra (Dania) patrum nostrorum memoria Valdemarus regnavit, in Svecia Magnus, Aqvinus in Norvegia, qvem ferunt divinum fuisse hominem, miro provincialium amore et obseqvio cultum, huic conjux Margareta fuit Valdemari filia.“ Jfr. Lgbr. III. 412 Not. 1, Suhm D. H. XIV. 82 (paa sidste Sted citeres urigtigen Æneas Sylvius’s Skrift de Frederico III. c. 25).