hvis Oplysning endnu al Adgang savnes, – at uagtet Haakon maa være død senest i Begyndelsen af September 1380, alligevel hverken Margreta eller Olaf findes at være optraadt i Norge før i Begyndelsen af det følgende Aar, og da er det først Margreta alene, som der viser sig. Den 11te Januar 1381 var hun nemlig paa Akershus, hvor hun ved sit Brev kundgjorde, at hun, „efter sin kjæreste Herres, Kong Haakons, Død og Frafald ifølge Guds Villie, med Rigets Raads Raad og Samtykke, paa sin kjære Søns, Kong Olafs, og paa sine egne Vegne,“ havde stadfæstet alle Marie-Kirkens Privilegier, „indtil Gud af sin Naade har forundet hende, at hendes kjære Søn, Kong Olaf, selv kommer.“ Hun kalder sig i dette Brev: „Norges og Svearnes Dronning,“ altsaa med den Titel, der tilkom hende som den afdøde Konges Hustru[1]. Olaf var den Tid endnu i Danmark, hvor han den 19de Januar findes at have holdt Retterthing i Slagelse[2]. Først længer ud paa Aaret kom han til Norge, hvor han i Nidaros (paa Ørething?) den 29de Juli, St. Olafs Dag, blev tagen til Norges Konge, ved hvilken Leilighed „hans Drotsete Øgmund Finnssøn og flere gode Mænd af Rigets Raad, paa hans Vegne, tilsvore Almuen over hele Norge gammel Ret og Lov at holde og holdes lade.“ Blandt dem, som her vare tilstede, nævnes udtrykkeligen „Kongens Frænde, Hr. Sigurd Hafthorssøn,“ der tilligemed Drotseten har sat sit Segl under et Vernebrev for Indbyggerne af Jamteland[3], udstedt samme Dag i Kongens Navn og med hans Segl. Olaf kalder sig i dette Brev, som i alle sine senere norske Breve: Norges, Daners og Goters Konge (Noregs, Dana og Gota konongr). Dronning Margreta kan ikke have været tilstede ved Olafs Antagelse til Konge i Nidaros; thi man har Brev af hende udstedt paa Vardberg Slot den 28de Juli[4]. Rimeligviis har Underhandlinger og Frygt for Angreb fra den svenske Konge Albrekts Side gjort Margretas Ophold i Nærheden af Gøtelven nødvendigt.
Allerede før Olafs høitidelige Antagelse til Norges Konge har rimeligviis Bestemmelse været fattet af Rigets Raad angaaende Styrelsen i Norge under Olafs Mindreaarighed. Man finder, at den har været ordnet omtrent paa samme Maade som under Magnus Erikssøns Mindreaarighed i Aarene 1323–1332, idet nemlig Hr. Øgmund Finnssøn, med Titel af Kongens Drotsete, stod i Styrelsens Spidse og satte sit Segl med Kongens under de i dennes Navn udfærdigede Breve, medens Provsten ved Mariekirken i Oslo, Hr. Henrik Henrikssøn, Kongens Kansler[5], havde hans norske Segl i Forvar og svarede for dets Benyttelse. Ved begges Side
