der synes at have været vel anskreven baade hos Kong Valdemar Kristofferssøn, medens denne var i Live, og siden hos Dronning Margreta. Det maa nemlig ganske vist være denne samme Nikolaus Ruzer, til hvem i Forening med hans Broder, Peter Rukenhop, Valdemar i sine seneste Regjeringsaar havde overladt Slottene paa Øen Als at bestyre[1]. Dengang skulde man tro, at Nikolaus endnu var Lægmand. I 1379 nævnes han i et Brev: Nikolaus Ruser, Canonicus af Roskilde[2], og maa da følgelig være gangen ind i den geistlige Stand. Af et senere Brev, som nedenfor nærmere skal omtales, seer man, at han af Kong Olaf paa Livstid havde faaet et Par Gaarde og en Mølle i Danmark. Da denne Kong Olafs Gave maa antages gjort paa Dronning Margretas Tilskyndelse eller ved hende, lader sig deraf slutte, at Nikolaus paa en eller anden Maade har gjort sig fortjent af Dronningen. Naar man nu lægger alle disse Omstændigheder tilsammen, kan den Gjætning neppe synes overilet, at Margreta har havt en virksom Haand med i Spillet ved Nikolaus’s Udvælgelse til Nidaros’s Erkesæde, og at hun, da hun ei har formaaet at faa ham valgt paa lovlig Maade ved Nidaros’s Kapitel, har uden dettes Vidende skyndsomt sendt ham til Paven med sin Anbefaling og udvirket hans Beskikkelse ved pavelig Provision, før Haakon Ivarssøns Valg rygtedes til Kurien. Da Urbanus VI i Rom var den Pave, hvem Kong Haakon for sin Død paa Norges og Danmarks Vegne havde erkjendt[3] maa Nikolaus’s Provision og Indvielse være skeet ved ham, og det vel tildeels af statskloge Hensyn, for nemlig ved Føielighed i slige Dele, der intet kostede ham, at holde Dronningen fast ved sin Sag[4]. Hvorledes det senere er gaaet med Haakon Ivarssøn, vides ikke. Nikolaus derimod kom som Erkebiskop af Nidaros tilbage til Danmark, hvor han var den 8de November 1382 da han ved sit Brev aftraadte til Dronning Margreta de Ejendomme, som Kong Olaf tidligere havde skjænket ham. Han kalder sig i dette Brev: „Nikolaus af Guds og det apostoliske Sædes Naade Erkebiskop af Nidaros (Deiet Apostolicæ sedis gratia Archiepiscopus Nydrosiensis)“, og Hr. Johan Rut, Ridder, samt hans egen Broder, Peter Jakobssøn „kaldet Finkenoghe“ beseglede med ham til Vitterlighed[5]. Maaskee
- ↑ Suhm D. H. XIV. 11.
- ↑ Suhm D. H. XIV. 65.
- ↑ S. o. f. II. 395.
- ↑ Finn Jonssøn i sin Kirkehist. I. 454 siger rigtignok, at Nikolaus var indviet i Avignon; men i de islandske Annaler nævnes kun „páfagarðr“ d. e. Kurien, hvorved ganske vist den i Rom er meent.
- ↑ Brevet paa Latin findes aftryk i Suhm D. H. XIV. 529; Udstedelsesstedet nævnes ikke, men kan neppe betvivles al have været i Danmark, jfr. Suhm D. H. XIV. 113. Denne hans Broder Peter Jacobosøns Finkenoghe er da ganske vist den samme, som tidligere kaldes Peter Rukenhop.
