hold, lige fra det splittede Pavedømme af og ned til de laveste kirkelige Embedsstillinger, – kunde hun virke for de norske Biskopsstoles Besættelse med Mænd efter sit Sind, ligemeget om danske eller norske; og ligesaamange af sine Tilhængere som det kunde lykkes hende at faa indtrængt paa Biskopsstolene, ligesaamange vegtige Stemmer havde hun med det samme vundet i Rigets Raad, til hvis Medlemmer de som Biskopper vare selvskrevne. Denne Vei valgte hun altsaa for efterhaanden at gjøre det norske Raad til et Redskab for sine Planer; og den kunde allerede nu siges at aabne de mest lovende Udsigter for hendes Ærgjerrighed. I den danske Biskop Jakob af Bergen havde hun fra ældre Tid, som det lader, en varm Tilhænger; det samme maa antages om Biskop Olaf af Stavanger, der, om han end ikke var dansk, dog efter al Rimelighed var befordret efter hendes Anstiftelse; saa kom dertil selve Nidaros’s Erkebiskop, hvis umaadelig vigtige Stilling i Norge ogsaa i verdslig Henseende allerede oftere er fremhævet; og endelig fik hun ogsaa i Mikael en dansk Biskop paa Island, som der kunde befordre hendes Ønsker. Saaledes var aabenbare den herskende Uorden i den norske som i den hele romerske Kirkes Styrelse Margreta til stor Hjælp i hendes Plan: først at skaffe sig selv Indflydelse i Norges Regjering og derpaa at udvirke en stadig Forening mellem dette Rige og sit Fædreneland Danmark.
I 1383 blev paa Orknøerne øvet en stor Ugjerning, idet Biskoppen der, Vilialm, blev dræbt[1]; men hvad Aarsagen var til Drabet, og hvo Gjerningsmanden var, siges ikke.
I 1385 døde Biskop Jon af Oslo[2]. Ogsaa ham synes Dronning Margreta at have regnet blandt sine Tilhængere, eller idetmindste at have gjort sig Umage for at vinde. Man finder nemlig, at hun, medens hun i Vinteren 1384–1385 med sin Søn Kong Olaf opholdt sig paa Akershus og i Oslo[3], ved et Brev givet i denne Stad den 14de Januar 1385 skjænkede „den hæderlige Herre, vor gode Ven“ Biskop Jon af Oslo, Frihed for hans Landbo paa hans Gaard Folkestad i Vettahered (i Ranrike) fra al Slags Leding, Skat og Told i Biskoppens Levetid[4]. Jon nød dog ikke længe godt af denne Dronningens Gave; thi han døde, som sagt, endnu samme Aar. Han maa mod Slutningen af sine Dage have været svagelig og udygtig til at opfylde sine Embedspligter, eftersom man seer, at en Coadju-
- ↑ Isl. Ann. 330. Ogsaa her finder Usikkerhed Sted med Hensyn til Aaret, idet nogle Annaler anføre 1383, andre 1382 og atter andre 1381. Jfr. Suhm D. H. XIV. 130.
- ↑ Jfr. o. f. II. 398.
- ↑ Et Brev af Kong Olaf til Fordeel for Marie Kirke i Oslo, givet den 6te Decbr. 1384 paa Akershus og beseglet i hans eget Overvær, findes i N. Dipl. II. 378.
- ↑ N. Dipl. II. 379.
