tor eller Medhjælper har været ham tilforordnet, hvis Navn dog ikke opgives, og at denne i Forening med Biskopsstolens Official har bestyret den osloske Kirkes Anliggender[1]. Han døde i September Maaned 1385[2]. Hans Eftermand var Eystein Aslakssøn, der allerede i 1371 omtales som Chorsbroder i Oslo[3], og 1383 som Provst i Oslos Provstedømme[4]. Det er ei usandsynligt, at han netop har været sin Formands Hjælpebiskop, og i saa Fald allerede for denne Stilling har modtaget biskoppelig Indvielse uden dog at bruge den biskoppelige Titel. At han er bleven indviet af Erkebiskop Nikolaus, kan ikke antages, ifølge hvad strax nedenfor om denne vil blive fortalt. Rimeligviis er han enten indviet af en norsk Lydbiskop ifølge Erkebiskoppens Fuldmagt, eller ogsaa i Rom. Af 22de September 1386 har man Brev udstedt af ham i Oslo som Biskop[5]; man ved altsaa med Sikkerhed, at han for den Tid har tiltraadt sit Embede.
Om Erkebiskop Nikolaus’s Embedsvirksomhed give de gamle Annaler et høist ufordeelagtigt Vidnesbyrd. Han udførte, siges der, medens han var i Norge, ingen biskoppelig Forretning ingen Vielse og ingen Confirmation[6]. Og dog var han i fire Aar Erkebiskop. Naar undtages den ene Leilighed, Raadsmødet i Tunsberg i 1383, da han omtales som nærværende[7], finder man ikke det ringeste Spor til hans Ophold eller Virken i Norge, saaledes at vi ikke engang vide, om han nogensinde har besøgt sit Sæde i Nidaros. I 1386, fra 15de til 29de Juli, var han i Danmark og der tilstede paa den af Kong Olaf og Dronning Margreta holdne Rigsdag i Nyborg, hvor han, med Erkebiskoppen af Lund og flere danske Biskopper, deeltog i Forhandlinger det danske Rige alene vedkommende[8]. Ved denne Leilighed blev af de forsamlede Biskopper Indulgenser givne til forskjellige danske Kirker, og blandt Udstederne nævnes sidst ogsaa en Biskop
- ↑ Br. af 18de og 23de Aug. samt af 19de Septbr. 1385 i N. Dipl. II. 381, 382, III. 348.
- ↑ Ifølge Indskriften paa hans Liigsteen, som ikke ser meget lang Tid tilbage endnu fandtes udenfor et Hus i Oslo. De la Gardiska Archivet III. 8, jfrt. med Sjøborgs Sml. I. 131.
- ↑ Br. af 25de Novbr. 1371, N. Dipl. II. 328; ligesaa i Br. af 14de Marts 1372, N. Dipl. III. 290; af 23de Marts 1374, sammest. II. 334; af 5te Novbr. 1376. sammest. II. 344; af 7de Aug. 1377, sammest. II. 347.
- ↑ N. Dipl. III. 341 (Br. af 23de Novbr. 1383).
- ↑ N. Dipl. II. 384, ligesaa af 3die Decbr. s. A. samsts. I. 369.
- ↑ Isl. Ann. 338. Naar Finn Jonssøn i sin Islands Kirkehistorie (I. 454) ved at berette dette lægger til: „utpote omnino indoctus et literas ignorans,“ saa er Tillægget udentvivl hans egen Slutning deraf, at han antager de Annalers Udsagn for fuldkommen rigtigt, der kalde Nikolaus en Lægmand.
- ↑ S. o. f. II. 401.
- ↑ Suhm D. H. XIV. 159–162, 172. Blandt andet forlenedes daa denne Rigsdag Grev Nikolaus af Holstein og hans Brodersønner, Gerhard, Albert og Henrik arveligen med Hertugdømmet Sønderjylland, som kort forud var hjemfaldet til den danske Krone.
