Henrik af Garde[1]. Den grønlandske Biskopsstol var altsaa da igjen besat, efter at have staaet ledig siden Biskop Alfs Død[2]; men hvorledes det er gaaet til med denne Besættelse, fortælles ingensteds. Alfs Død blev, som før sagt, just bekjendt i Norge i 1383, altsaa efterat Nikolaus var bleven Erkebiskop. Men nu heder det om ham, at han, medens han var i Norge, ingen Vielse forrettede. Spørgsmaalet bliver da, hvor og af hvem denne Henrik er bleven viet til Biskop af Garde. Da han just nu var tilstede med Nikolaus i Danmark, ligger den Formodning nær, at han under den omtalte Sammenkomst af Biskopper er bleven indviet af Nikolaus, skjønt udenfor dennes Provins. Dette var vistok en stor Uregelmæssighed, men som vel Nikolaus, hvis hele biskoppelige Forhold selv synes at have været en Uregelmæssighed, ikke bekymrede sig synderlig om[3]. Hvor længe Forresten Nikolaus den Gang havde været i Danmark, veed man ikke; men man veed, at han havde med lig en heel Deel Sager, Bohave og kostbare Klenodier Nidaros’s Biskopsstol tilhørende, ja endog dens større og mindre Segl[4]. Deraf skulde man næsten slutte, at han fandt sig bedre tilfreds i Danmark end i Norge, og at han agtede i førstnævnte Land at tage sit stadige Ophold og fortære sine rigelige Indkomster, medens han derfra styrede sit Biskopsdømme og sin Provins. Skjønt sligt hidtil var uhørt i Norge, var det ikke sjældent andensteds i den romerske Kirke; og Paverne havde jo selv givet Exempel paa det samme Lovbrud ved i en lang Aarrække at tage sit Ophold i Avignon og aldrig engang besøge deres egentlige Sæde i Rom.
Naar man ret overveier de Træk, der ere os bevarede og ovenfor fremstillede af Erkebiskop Nikolaus’s Færd, kan man umulig andet end i ham see en uverdig Prælat og en for sin Provins fordervelig Metropolitan, der visselig havde mange Sidestykker blandt samtidige Biskopper andensteds i Europa, men hvis Mage ei hidtil havde beklædt Nidaros’s Erkestol. Det bedste var, at hans Styrelsestid kun varede kort. Han døde i 1386[5], under Opholdet i Danmark.
- ↑ Suhm D. H. XIV. 172.
- ↑ S. o. f. II. 394.
- ↑ Henriks Indvielse til Grønland henføres rigtignok i Annalerne til 1387, 88 eller 89 (Isl. Ann. 344, jfrt. m. Grøn. hist. Mindesm. III. 34, 62, 127–130); men de omtalte Indulgensbreve af 1386 vise formeentlig tilstrækkelig at dette er en Vildfarelse; havde han dengang blot været Electus, vilde han ikke uden at dette var tillagt være opregnet blandt Biskopperne.
- ↑ Br. af 8de Septbr. 1387 i N. Dipl. I. 371.
- ↑ Isl. Ann. 338; at de øvrige i dem opgivne Aar, 1384 og 1385 ere urigtige viser det næst ovenfor anførte Naar Erkebiskopsfortegnelsen i Scr. r. D. VI. 616 siger, at han indehavde sit Biskopssæde i fem Aar, saa er dette unøiagtigt; thi hans Styrelsestid kan kun regnes for omtrent fire Aar, hvis han ikke maaskee skulde være indviet til Erkebiskop, medens Thrond endnu levede?
