nævnte af disse maa, skjønt endnu kun Svend eller Væbner af Verdighed (rimeligviis fordi hans Fader, som var Ridder, endnu levede), allerede have været en Mand af modnere Alder og ikke ringe Anseelse; thi før 1369 var han kongelig Sysselmand og fra 1370 af nævnes han oftere som Medlem af Kongens Raad. Og ham maa ganske vist, som af det Følgende vil sees, et Parti af Nordmændene have havt i Sigte som Kongeemne for det Tilfælde, at et virkeligt Kongevalg skulde indtræde.
Ingen af de her opregnede Personer stode altsaa i et saadant Slegtskabsforhold til den sidst afdøde Konge, at dette hjemlede ham nogen fuldkommen uomtvistelig Arvefølge efter Kongearvelovene. En nøiere Overveielse af den Sag i Rigets Raad maatte følgelig erkjendes nødvendig, for Folket ved en høitidelig Konge-Antagelse fældte den afgjørende Dom. Hvad der i Mellemtiden fra Kong Olafs Død indtil Dronning Margretas Komme til Norge kan have været talt inden det norske Folks engere Kredse angaaende det ledige Kongedømmes Besættelse, lader sig ikke oplyse; men til nogen større Forsamling af Høvdinger eller Almue findes i denne Mellemtid intet Spor. Først da Dronningen og Erkebiskoppen allerede vare tilstede, sees Raadet samlet i Oslo, uden at man ved, om det er sammentraadt uopfordret eller paa Erkebiskoppens Kaldelse; og den 2den Februar 1388 udstedte det sin Kundgjørelse, at have valgt Dronning Margreta til Norges Riges Forstanderske.
I Spidsen for Kundgjørelsesbrevets Udstedere nævnes Erkebiskop Vinalde og næst ham Biskopperne Eystein af Oslo, Olaf af Stavanger, Sigurd af Hamar og Henrik af Grønland samt Henrik Henrikssøn, Provst til Marie Kirke i Oslo, Rigets Kansler i Norge. Efter disse geistlige Herrer opregnes tyve Verdslige, af hvilke dog kun de tvende først nævnte, Ulf Holmgeirssøn og Ulf Jonssøn kaldes Riddere, og de øvrige, blandt hvilke Haakon Jonssøn staar først, følgeligen blot maa have været Svende eller Væbnere. Kundgjørelsen er stilet til „alle Mænd over hele Norge og dets Skatlande“. Udstederne erkjende, at de, – paa Grund af at deres kjære Frue, Fru Margreta, „af Guds Naade Norges og Sveriges Dronning, og ret Arving og Fyrstinde til Riget i Danmark“, var Kong Haakons Husfru og den nylig afdøde
- Kong Olafs Moder, – og paa Grund af den Gunst
og gode Villie, de altid af hende have befundet og end}}
i Texten fremsatte, hvilken ogsaa nyere Historiegranskere have i Almindelighed hyldet (Sml. I. 39, Not. 3; IV. 124–130, 583–591, hvor udførlige Oplysninger gives om hele den her omtalte Æt).
