lende i eget Navn ved vigtigere Bestemmelser. Saaledes finder man, at hun den 29de Marts 1392 var i Oslo tilstede paa en Raadsforsamling, hvor en vigtig Forordning udstedtes. I denne Forordning nævnes hverken Kong Erik eller Kansleren, men blot Margreta med Titelen: „af Guds Naade Sveriges og Norges Dronning og Danmarks rette Arving og dets Fyrstinde.“ Som Samtykkende nævnes: Erkebiskop Vinalde, Biskopperne Jakob af Bergen, Eystein af Oslo, Sigurd af Hamar og Halgeir af Færøerne, samt tretten Verdslige[1]. De udenlandske Anliggender synes hun fremdeles ganske at have ledet ligesaavel for Norges som for de tvende andre Rigers Vedkommende.
Med Hensyn til de norske Biskoppers Virksomhed ved denne Tid nærmest efter Eriks Antagelse til Konge, vides kun om Jakob af Bergen og Eystein af Oslo noget, der fortjener særlig Opmærksomhed. Biskop Jakob sees skarpt at have talt mod Bergensmændenes ryggesløse Levnet. I et Brev af 11te Marts 1390 til alle Mænd i Bergen „indenlandske og udenlandske“ besværer han sig over det letfærdige og syndige Liv, „som nu der føres meer end nogensinde tilforn.“ Frillelevnet gaar – siger han – i den lille Stad meer i Svang end i nogen anden af samme Størrelse i den hele Christenhed. Jomfruer, gode Mænds Døttre, vanæres og krænkes, og Egteskabets Sakramente, som Gud stiftede i Paradis mellem Mand og Kvinde, foragtes. Men derfor komme ogsaa utallige Mænd til Skade baade paa Sø og Land, idet Ulykken ikke alene rammer de Skyldige, men og uskyldige med dem; Herredet lægges øde, og Landet kommer i stort Vanrygte. Biskoppen gjør nu i Kraft af sit Embede en tredobbelt Paamindelse, med otte Dages Frist mellem hver, om at aflade dette syndefulde Levnet; og de, som ikke ville lyde Paamindelsen, forbyder han at modtage Guds Legeme, ligesom han ogsaa forbyder alle Sogneprester i Bergen at meddele dem, som ligge i et saadant Levnet, Herrens Legeme til næstkommende Paaske, da de ei kunne gjøre fuld Skrift eller Bedring. Dette Brev var bestemt til at oplæses i Byens Sognekirker af vedkommende Prest hver Søndag indtil Paaske[2]. – Hvorvidt Biskop Jakobs Advarsler og Trudsler have virket til Sedernes Forbedring, vides ikke.
Biskop Eystein lod mellem Aarene 1388 og 1401 optage en Fortegnelse over Kirkernes Jordegods i Oslos Biskopsdømme, hvilken Fortegnelse endnu i Original er til og kjendt under Navnet: den røde Bog, saa kaldet af Bindets Farve. Man har ogsaa af ham en vidløftig
