Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/442

Denne siden er ikke korrekturlest
428
Fjerde Tidsrum.

som hidtil har fundet Sted i alle Bygdelag. I Indergang (i innargöngu d. e. Barselkvinders Indledning i Kirken ved Presten) gives „en Ugemad Smør“, eftersom brugeligt har været over hele Thelemarken efter Storedøden, om end i andre Bygdelag, hvor Tiende udredes og „anden Offerdag“ iagttages, gives mindre. Omendskjønt Presten er skyldig at yde dem al Tjeneste frit, saa ere de dog pligtige at holde ham dette. Men er der Nogen, som ei vil udrede Presten dette, efterat Presten har ydet sin Tjeneste, eller som forholder Presten hans Reide, da maa Presten gaa i Kirkedøren og sætte ham tre Femter (fimt d. e. Tid af fem Dage) til at gjøre sin Skyldighed, og sidder han disse overhørig, da maa Presten forholde ham al Kirkens Tjeneste. Dog vogte ogsaa Presterne sig vel for at negte Nogen vrangeligen Tjeneste; thi derfor skulle de staa til Rette og betale Biskoppen Bøder og desuden vente sig stor Revselse.

Biskoppen opfordrer alle Prester til at være velvillige mod sine Sognemænd, ligesom disse til at hædre sine Prester som sine Fædre for Guds og deres Embedes Skyld, at være dem lydige og føielige, optage deres Lærdom med Kjærlighed, holde de ti Guds Bud med ret Tro og vogte sig for de syv Hovedsynder. De skulle hædre Gud og elske sine Medchristne, paa det at Gud kan elske dem i denne Verden og i hiin hædre dem med Himeriges Løn.

For at lade dem alle nyde godt af Biskoppens Komme til dem, vil han hædre deres Kirker med Aflad (afgiftum, Indulgenser), dem og deres Efterkommere til Sjælehjælp og alle retskriftede Mænd til Syndsafløsning, naar de besøge Kirkerne paa visse Dage eller hjælpe dem med sine Almisser: til Hviteseids Kirke 40 Dages Aflad (aflát), til Bø Kirke 20 Dages, til Thveita Kirke 20 Dages, og til Kirken paa Roholt, og den i Thridiungen hver 10 Dages Aflad, paa hver Juledag, Ottendedag (Nyaarsdag), Trettendedag (Helligtrekonger), fire Mariemessedage, Paaskedag, Helligthorsdag (Christi Himmelfartsdag), Pinsedag, Trinitatismessedag, Jonmessedag, begge Olafsmessedage, Michaelsmessedag og Allehelgensmessedag, „Kirkemessedage og Kirkedrottensdage“ (kirkiumessudaga ok kirkiudróttinsdaga d. e. Aarsdagene for vedkommende Kirkes Indvielse og Kirkens Skytshelgens Festdage?), – saa ofte som Guds Ord bliver dem foredraget ved Prædiken, og saa ofte som de hjælpe Kirkerne med Almisse. Men alle de, som paa hvilkensomhelst Maade fratage Kirken dens Gods, løst eller fast, eller tilegne sig hvad der er lagt til Prestebordet (prestborðsens, Prestens Underhold) eller til Kirkens Forbedring, eller og forholder Biskoppen hans Skat, – de skulle vide sig at være i Ban og under Guds, St. Peters og St. Paals Vrede, og snart at ville blive straffede baade i denne og hiin Verden.