mand. Han skal ogsaa have været dansk af Fødsel, men var nærmest forud Prior for Prædikebrødrenes Kloster i Bergen[1]. Nogle Annaler sige, at Vilkin blev viet til Skaalholts Stol i Rom[2], altsaa af Pave Bonifacius IX, som i 1389 havde fulgt Urbanus VI; – andre, at han blev indviet af Erkebiskop Vinalde[3]. Maaskee kunne disse Udsagn forenes saaledes, at Paven ved Provision har valgt ham, men alligevel overladt hans Indvielse til hans lovlige Metropolitan. Vilkin kom til Skaalholt i 1394 og holdt sin første Biskopsmesse samme Aars 14de September, Korsets Ophøielsesdag, og Annalerne omtale med et Slags Berømmelse, at han i denne Anledning gjorde et overordentligt stort og pragtfuldt Gjestebud, ved hvilket de fleste af Øens verdslige og geistlige Stormænd vare tilstede[4]. I Vilkin fik Skaalholts Stol en dygtigere og virksommere Biskop, end den i lang Tid havde havt.
I Hole Biskopsdømme sad Biskop Jon Erikssøn Skalle i Rolighed, efterat han endelig i 1372 var af alle Nordlændinger erkjendt som lovlig Biskop[5]. Ved 1300 maa han have været en meget gammel Mand. Naar man nemlig betænker, at 47 Aar allerede vare ledne, siden han i 1343 modtog Biskopsvielsen til Grønland, og at han da vel maa have været mellem 30 og 40 Aar gammel, saa maa han nu have været i en Alder af 80 til 90. Dette gjorde, som det lader, at man regnede hans Embede for saa godt som allerede ledigt, og at der fandtes Folk, der uden at afvente Jons Død lagde sig ud for at erholde det. Det lykkedes en dansk Prest eller rettere Munk, Peter Nikolaussøn[6], at blive udnævnt til Holes Biskop i den romerske Kurie, af Bonifacius IX, og sammesteds at blive indviet. Annalerne synes at misbillige, og det med Rette, denne Besættelse af Biskopsstolen, før den endnu var bleven ledig. Men Jon Erikssøn overlevede ikke længe sin Eftermands Valg. Han døde den 10de August enten 1391 eller 1392, efterat han i 33 eller 34 Aar havde foreslaaet Hole Stol, og været Biskop i 48 eller 40 Aar[7].
Hans Eftermand Peter kom til Island i 1392 med en heel Deel Danske, Geistlige og Verdslige, i sit Følge. Han foretog dog ingen Forandringer af Betydenhed i Hole Biskopsdømme; det bemærkes tvertimod udtrykkelig, at han lod alle Prester forblive i deres Em-
- ↑ Finn Joh. II. 134; Isl. Ann. 378.
- ↑ Isl. Ann. 350.
- ↑ Isl. Ann. 364.
- ↑ Smst.
- ↑ S. o. f. II. 380.
- ↑ Annalerne kalde ham Prest, men i Breve, der ere levnede fra ham, kalder han sig selv: Broder (Finn Joh. II. 219, 220). Han maa følgelig have været Ordensgeistlig, rimeligviis Augustiner eller canonicus regularis med prestelig Vielse.
- ↑ Isl. Ann. 348. Her angives 1391 som Jons Dødsaar; men der skal findes et Brev, som viser, at han endnu levede i Paaskeugen 1392, i hvilket Fald dette Aar maa være Dødsaaret. Finn Joh. II. 205; Espol. Aarb. þ. 1. c. 85.
