Rigerne fredløs, da skal han være det i dem alle. – 10) Hvis nogen Underhandling paakommer med fremmede Fyrster eller Stæder, eller og disses Sendebud komme til Kongen, da, i hvilket Rige han end opholder sig, have han og hans der tilstedeværende Raad, hvilket dog bor være „Nogle af hvert Rige“, Magt til derom at bestemme, hvad gavnligst synes for Kongen og de tre Riger. – 11) Alle disse opnævnte Stykker skulle holdes; og handler nogen derimod, da skal man af alle tre Riger understøtte Kongen og hans Embedsmænd med god Tro og af al Magt til „derover at rette, som ret og tilbørligt er“. – 12) Dronning Margreta skal uhindret i sine Levedage besidde og styre med al kongelig Ret efter egen Villie Alt hvad hendes Fader og Søn havde givet hende i levende Live og i deres Testamenter; ligesaa i Sverige sin Morgengave og hvad Andet Rigets Mænd have indrømmet hende; ligesaa i Norge sin Morgengave og hvad hendes Egteherre, Kong Haakon, og hendes Søn, Kong Olaf, have givet hende baade i levende Live og ved Testamente; ligesaa skal det Testamente, hun selv maatte gjøre, holdes, dog saaledes at Land og Slotte igjen komme under Kongen ved hendes Død. – 13) Til større Sikkerhed for, at alle disse Artikler skulle ubrødeligen og evindeligen holdes, skulle de indføres i Breve, skrevne paa Pergament, af hvilke Breve to skulle gjemmes i hvert Rige, beseglede med Kongens og Dronningens samt Rigernes Raads, Mænds og Kjøbstæders Segl[1].
Som tilstedeværende paa Norges Vegne ved dette vigtige Møde i Kalmar nævnes i Vidnesbyrdet om Eriks Kroning kun tvende geistlige Raadgivere, nemlig Jon Biskop af Orknøerne (der i et andet Brev kaldes: Broder Jon og altsaa har været af en Klosterorden)[2] og Arne Sigurdssøn, Provst til Marie-Kirke i Oslo og Norges Kansler (Arent, Provst i Oslo), derimod tolv Riddere, altsaa i det Hele fjorten af de 67 Udstedere. Følgelig har hverken Erkebiskop Vinalde eller nogen af Biskopperne i selve Norge været tilstede, hvad nu Aarsagen dertil bar været, da dog Biskopperne fra de øvrige to Riger findes at have mødt meget talrigen. Som Udstedere af Brevet om Rigernes Forening nævnes kun sytten af de forsamlede Raadgivere med Erkebiskopperne af Lund og Upsal, og Biskopperne af Roskilde og Linkjøping i Spidsen; og blandt disse sytten nævnes paa Norges Vegne Provsten i Oslo og tre Riddere. Udstederne vare altsaa i det Hele fem geistlige og
