Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/461

Denne siden er ikke korrekturlest
447
Biskopsskifter.

bjørn af Bergen (til Apostelkirke) og Arne (Andarin) af Oslo (til Mariekirke)[1]. En saa talrig almindelig Raadsforsamling forudsætter en vigtig Anledning, og denne har udentvivl været Kong Eriks Hylding til alle tre Rigers myndige og selvstyrende Konge. I det nævnte Brev er ogsaa han den, der stadfæster Margretas Bestemmelser, – det Modsatte af hvad vi for have seet: at hun stadfæstede hans[2]. Men denne Myndighedserklæring uagtet vedblev dog Margreta, fremdeles som forud, at være den egentlige Sjæl i Rigsstyrelsen[3], kun at hun nu optraadte under det beskedne Navn af Kongens Moder og første Raadgiver istedetfor tilforn som hans Formynderske.

I Slutningen af 1401 eller Begyndelsen af 1402 døde Biskop Olaf af Stavanger[4]. Til hans Eftermand valgtes Haakon, der synes at være indviet før 21 Juli 1402. Som indviet Biskop var han i Aal i Haddingjadal i Midten af August Maaned[5].

I 1402 døde Erkebiskop Vinalde Henrikssøn[6]. Hans politiske Virksomhed har udentvivl været af megen Betydning; hans kirkelige Virken har derimod ikke efterladt sig noget kjendeligt Spor. Til hans Eftermand valgtes den 20de December samme Aar Askel eller som han ogsaa paa dansk Viis kalder sig – Eskil, en Gudbrandsdøl[7], om hvis forudgaaende Livsstilling intet vides. Med hans Indvielse gik det i Langdrag, uvist af hvilken Grund. Endnu i Slutningen af Januar 1404 var han blot Electus[8]; men senere samme Aar foregik hans Indvielse, udentvivl i Rom ved Pave Bonifacius IX. Den 30te November 1404 var han hjemkommen til Nidaros og sang der sin første Biskopsmesse[9].

Biskop Peter Nikolaussøn af Hole[10] var omkring 1400

  1. Ny Danske Mag V. 1–8. Brevet nævner egentlig: Jakob af Stavanger, men dette maa vist være en Feilskrivning. Enten maa den daværende Biskop af Stavanger have været Olaf, eller og maa Stolen dengang ved Olafs Død have været ledig, og saaledes ingen Stavangers-Biskop tilstede paa Herredagen.
  2. S. o. f. II. 445.
  3. Dette siges ogsaa udtrykkelig i Diarium Vadstenense under Aar 1400: „ad illud tempus sicut et postea per reginam Margaretham ... ista tria regna regebantur.“ Jfr. Lgbr. IV. 8. I de islandske Annaler heder det: „{{antikva|héllt hun sinne rikistiórn til dauðadægrs yfir Noreg, Svíariki ok Danmörk.“ Isl. Ann. 336, jfr. Ny Danske Mag. VI. 246 Not. 2.
  4. Fra 1380, s. o. f. II. 398.
  5. Langes hdskr. Optegn.
  6. Bjørn af Skardsaas Ann. I. 12; fra 1387 s. o. f. II. 406; han skal, ifølge Fortegnelsen i Scr. r. D. VI. 616, have indtaget Nidaros’s Stol i 17 Aar og 2 Maaneder, hvilket dog neppe kan være rigtigt, om man end regner hans Erkebiskopsdømme lige fra hans Valg, der muligen er foregaaet i 1386: maaskee er her en gammel Feilskrivning eller Feillæsning, hvorved XV er blevet forvansket til XVII.
  7. Scr. r. D. VI. 616.
  8. Langes haandskr. Opt.
  9. Isl. Ann. 376.
  10. Fra 1391 s. o. f. II. 431.