ret afhandlet, vides imidlertid ikke, da ingen paa det udfærdigede Bestemmelser ere levnede. Man seer af et gammelt Brev, at Erkebiskoppen har været i Bergen den 23de August[1]; rimeligvis har altsaa Mødet omkring den Tid været holdt. Muligen har det staaet i Forbindelse med et større Raadsmøde, og dette igjen paa en eller anden Maade med Kong Eriks Ophold i Norge samme Aar og hans forventede Bryllup med Filippa, Kong Henrik IV’s Datter af England, hvilket var bestemt at foregaa i Bergen om Sommeren 1405, men dog, paa Grund af en Udsættelse med Kongedatterens Reise fra England, først kom til at holdes mod Slutningen af det følgende Aar 1406 i Lund.
Det er, som før sagt, uvist hvor længe den unge Erik efter sin Antagelse til Norges Konge i 1389 har opholdt sig i Norge. Saameget er vist, at der intet Spor findes til, at han i Tiden mellem 1394 og 1405 har været der. Norge havde saaledes ikke seet sin Konge siden han blev myndig, og det kunde i saa Fald være paa høi Tid, at han nu engang optraadte blandt Nordmændene. Dette skede i 1405, da han i Februar Maaned synes at være kommen fra Sverige paa norsk Grund, og den 8de Marts var paa Akershus[2]. Før denne Reise medgav Dronning Margreta ham en skriftlig Instruktion, som endnu er til, og som tydelig viser, hvor indskrænket han fremdeles holdtes af sin Fostermoder, skjønt han allerede var 23 Aar gammel. Der var foreskrevet ham nøie hvad han for visse Tilfælde skulde sige og handle; – det var forbudet ham at yttre noget Afgjørende om Norges Riges Anliggender, men han skulde henvise dem, som derom kunde spørge ham, til sin Moders snart forventede Komme, da hun kjendte Sagerne bedre end han; – han maatte ikke engang modtage Regnskab eller give Kvittering før Sysler eller Len[3]. Meningen bar rimeligvis været, at Dronningen skulde komme efter Erik til Norge og der overvære hans Bryllup i Bergen og med det samme en større Raadssamling der. Men da Filippa ikke indtraf, og Brylluppet saaledes for denne Gang maatte udsættes, saa kom ikke heller Margreta, ligesaalidt som hun i de nærmest følgende Aar synes at have besøgt Norge. Det seer forresten efter Instruktionen ud, som om Kong Eriks norske Reise har skullet ansees som et Slags Hyldingsreise gjennem Landet. Det heder nemlig, at Kongen alle Steder, hvor han for frem, skulde lade Almuen hylde sig og sverge, at ville med Guds Hjælp holde ham for deres Konge af Guds Naade, og gjøre ham alt det, som dem bør deres Konge at gjøre; og han skulde sige dem igjen, der gjorde ham dette, at han vil holde dem ved Fred,
