Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/474

Denne siden er ikke korrekturlest
460
Fjerde Tidsrum.

Dygtighed og Uegennyttighed mest anseede Høvdinger. Hos denne og hans Hustru Sigrid, Datter af den ligeledes høit agtede Høvding Erlend Filippussøn af Losna, om hvem der berettes, at han aldrig vilde blive Ridder, – synes Broder Arne i høi Grad at have indyndet sig. I 1404 eller 1405 ledsagede han Sigrid paa en Pilegrimsfærd i Udlandet (til Aachen?) og skal her have nydt den Udmærkelse at beskikkes til Pønitentiarius for alle Nordmænd. Da Haakon i 1407 døde samme Aar som hans Svigerfader Erlend – forblev Arne i Sigrids Tjeneste, endogsaa efterat hun i 1410, paa Dronning Margretas Anstiftelse, havde egtet Magnus Magnussøn, en velbaaren Svend eller Væbner af Sverige, der havde tjent Margreta og stod høit i hendes Yndest. Arne blev ogsaa Magnus’s Kapellan og fulgte denne i 1412, da han aflagde et Besøg hos Kong Erik i Helsingborg. Ved denne Leilighed er udentvivl Arne bleven bekjendt med Kongen. Arne var efter gamle islandske Udsagn en Mester i alle Legemsfærdigheder, dygtig og rask i Alt hvad han foretog sig, og ligesaa pragtfuld og gavmild til Yderlighed, som han var driftig til at skrabe Penge sammen. Han lader i det Hele til at have været en af hiin Tids saa hyppig forekommende smidige, verdsligsindede og verdenskloge Geistlige, der gjorde sin Lykke i Kirken ved alt andet end sande kirkelige Dyder og Fortjenester. Saadanne Geistlige synes just at have faldet i Eriks Smag, og han fattede en særdeles Yndest for Arne. Rimeligvis har denne allerede da faaet Løfte af Kongen paa Skaalholts Biskopsstol, naar den blev ledig. I 1413 drog Broder Arne til Kurien og traf om Sommeren Pave Johannes i Florens, da han var fordreven fra Rom ved Kong Ladislaus af Neapel. Paven har udentvivl i Arne fundet en Aandsbeslegtet og derfor stadfæstet hans Udnævnelse til Biskop. Han blev imidlertid ikke indviet strax eller af Paven selv, men Indvielsen foregik først paa Hjemreisen, i Lybek, og ved denne Stads Biskop, dog ifølge Pavens Bud. Maaskee har Pavens Bemyndigelse til hans Indvielse været betinget, saaledes at den ikke maatte foregaa for den værende Biskop til Skaalholt var afgangen; men Arne har faaet Underretning om Jons Død i Lybek, og har da ikke dvælet et Øieblik med at gjøre Brug af de Anbefalingsbreve, som Paven maa have medgivet ham. Han maa efter al Sandsynlighed have været indviet inden Aarets Udgang; thi den 30te Januar 1414 findes han som „Arne med Guds Naade Biskop af Skaalholt“ i Helsingborg, i Forening med Stein Abbed af Munklif i Bergen, at have udstedt Transscript af et vigtigt Brev[1]. Kongen har aabenbare fuldkommen billiget hans Ophøielse og Fremgangsmaade; thi han gav Arne strax efter hans

  1. N. Dipl. I. 462, jfr. Pontop. II. 612.