Tilbagekomst det mest iøinefaldende Bevis paa sin Yndest, idet han udnævnte ham til Hirdstyrer over hele Island med Skat og Skyld og al kongelig Ret.
Før Biskop Arne var faren til sin Stol, blev ogsaa endelig det i lang Tid[1] ledige Hole Biskopsdømme besat med Jon Tovessøn. Hvad Landsmand denne har været vides ikke; men udentvivl har han været en Yndling af Kongen, i hvis Tjeneste han rimeligvis har været før sin Udnævnelse til Biskop, ligesom han en Stund efter vedblev at være. Thi Kongen – heder det – beholdt Jon hos sig, hvorimod denne, som maa være bleven indviet, rimeligvis af Erkebiskop Askel, i 1414 eller ganske tidlig i 1415, overdrog Arne af Skaalholt sit biskoppelige Ombud over Hole Kirke og Stol.
Hvor uregelmæssigt det end synes at være tilgaaet med Biskop Arne Olafssøns Valg og Indvielse, saa maa dog Erkebiskop Askel have fundet det nødvendigt at gjøre gode Miner til slet Spil og bidrage Sit til den kongelige Yndlings yderligere Forfremmelse. Han beskikkede nemlig denne ogsaa til Visitator paa sine Vegne over hele Island. Arne kom nu i 1415 til Island beklædt med den høieste baade geistlige og verdslige Embedsmyndighed, en Embedsmyndighed saa stor, som ingen før ham, hverken Lærd eller Læg der havde havt. Han var kongelig Hirdstyrer (d. e. Statholder) over hele Øen, Biskop til Skaalholt og biskoppelig Vicarius til Hole, General-Visitator i begge Biskopsdømmer paa Erkebiskoppens Vegne, og desforuden, heder det, var han Ombudsmand for Munklif Kloster med Hensyn til den dette tilhørende Tiende af Vestmannøerne, og for mange bergenske Kjøbmænd med Hensyn til deres Tilgodehavende. Der var saaledes aabnet en vid Mark for ham, ikke alene for hans Virksomhed men ogsaa for hans Pengegridskhed og Herskesyge. Og han skal ikke have ladet den gode Leilighed unyttet.
Han kom til sin Stol den 29de Juni. Han red saa først til Althinget og lod der oplæse alle sine Fuldmagtsbreve i Lagretten. Alle baade Læge og Lærde af alt Landet tilsagde ham Lydighed. Da dette var gjort, sang han sin første Biskopsmesse i Skaalholt den 20de Juli. Derpaa drog han nord i Landet til Hole og blev der modtagen af Nordlændingerne som deres retmæssige Biskop. Endelig vendte han tilbage til Skaalholt med en Mængde Gods, som han havde skrabet sammen paa sin Reise, deels i Penge deels i alslags Varer. Han lod siden foretage kostbare Bygningsarbeider paa Kirken og ved Biskopsstolen samt anskaffe kostbart Bohave. Han sparede ikke, og derfor gav man ham Tilnavnet: den Gavmilde. Men hvad han gav ud med rund Haand, det tog han igjen paa sine Visitatsreiser over
- ↑ Lige fra 1403? s. o. f. II. 448.
