han at have i Helsingborg, som „Biskop i Oslo og Kongens Kansler“, beseglet et i Kongens Navn udstedt norsk Landsvistbrev[1]; den 15de Juni 1423 var han, tilligemed Biskopperne Anbjørn af Hamar og Thomas af Orknøerne, blandt mange andre geistlige og verdslige Herrer af Danmark og Sverige tilstede i Kjøbenhavn ved Afsluttelsen af et Forbund mellem Kong Erik og Hansestæderne[2]; den 7de Sepber 1424 var han paa Gorgehus (Gurre) i Sjælland og beseglede som Kansler et norsk Landsvistbrev[3]. Den 11te September 1425 var han tilstede i Kalundborg ved Udstedelsen af en Gjenpart af det kalmarske Forenings-Udkast[4]. Først i 1426 finder man ham i Oslo, hvor han den 15de April afsagde en Dom, og senere i Forening med sit Kapitel udstedte flere Breve[5]. Den 29de Juli samme Aar var han tilligemed Biskopperne Aslak af Bergen, Anbjørn af Hamar og Thomas af Orknøerne, som Kongens fuldmægtige Sendebud, i Bergen ved Afsluttelsen af en fornyet Overeenskomst med Kongen af Skotland angaaende Afgiften af Suderøerne[6]; og den 19de December 1426 var han igjen i Oslo, hvor han som Kansler beseglede et i Kongens Navn udstedt norsk Landsvistbrev[7]. Omkring 1426 synes han saaledes først stadigen at have overtaget sine egentlige biskoppelige Forretninger og fæstet Sæde ved sin Kirke. I Mellemtiden, medens Jon opholdt sig i Danmark, findes en vis Biskop Severinus, at have været hans Generalvikarius[8], hvilken ogsaa opføres i Biskopsfortegnelserne deels med Navnet Severinus[9] deels med Navnet Sveri[10]. Han har rimeligvis været en af den Tids Titulær-Biskopper, hvilke almindelig anvendtes som Vikarier i de virkelige Biskoppers Forfaldstilfælde. Han kjendes forøvrigt ikke, med mindre han muligen kunde være samme Person som den Severinus eller Søfren, der senere, i 1434, var Biskop paa Færøerne.
Efter den Biskop Vilhialm af Orknø, som blev dræbt i 1383[11], fulgte først paa denne Biskopsstol en Henrik, der nævnes i 1394 som tilstedeværende paa Mødet i Helsingborg[12], og dernæst en Broder Jon, en Engelsmand, der var nærværende paa Rigsdagen i Kalmar 1397[13]. Denne sidste sees at være død en god Stund før 25de October 1419[14]. Hans Eftermand var Thomas af Tolak eller Tulloch, der troes at være bleven Biskop i 1418[15].
- ↑ N. Dipl. I. 487.
- ↑ Hvitfeld under 1523.
- ↑ N. Dipl. I. 500.
- ↑ Paludan-Müllers observ. 61.
- ↑ N. Dipl. I. 511, II. 511, 512, III. 492.
- ↑ Hvitfeld under 1426.
- ↑ N. Dipl. III. 493.
- ↑ Nævnes ifølge Langes haandskr. Sml. saaledes i et Brev af 4de Decbr. 1422 og tillige „episcopus Tranquilliensis.“
- ↑ Hvitf. Biskops-Krønike.
- ↑ Sml. V. 345.
- ↑ S. o. f. II. 403.
- ↑ S. o. f. II. 441.
- ↑ S. o. f. II. 442, jfr. Hvitf. Biskopskrønike.
- ↑ N. Dipl. I. 478.
- ↑ Munchs „Symbolæ ad historiam etc.“ (Chr. 1850) 51.
