Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/479

465

Biskopsskifter. Erkebiskop Askel dør.

Thomas maa rimeligvis ogsaa have været en af de Biskopper, som vidste ved verdslig Dygtighed at vinde Kong Eriks Yndest; thi han blev af denne udnævnt til et Slags Bestyrer af Orknøerne, i hvilken Anledning han ved sit Brev, udstedt ved Vestenskogs Kirke paa Laaland den 17de Juni 1420, forpligtede sig for det ham betroede Land til Kong Erik og hans Efterfølgere, Norges Konger^[1]. Thomas var længe Biskop og nævnes oftere som tilstedeværende ved vigtige Statsforhandlinger især Orknøerne vedkommende, baade i Norge og Danmark^[2].

Biskop Haakon af Stavanger^[3] var bleven gammel og svagelig, saaledes at han ei vel kunde længer forestaa sit Embede. Dette foranledigede hans Kapitel til i 1424 at ansøge Paven om, at Audun Eivindssøn, Kong Eriks Kapellan, Kannik i Oslo og Provst i Eidsberg^[4], maatte blive beskikket til hans Hjælpebiskop og vel tillige Eftermand^[5]. Naar Biskop Haakon er død, vides ikke; men Audun Eivindssøn var endnu i Marts 1427 ikkun Electus^[6], og først den 18de Mai samme Aar blev han indviet til Stavangers Biskop. Indvielsen foregik, uvist af hvilken Grund, i Vadstena Klosterkirke og udførtes af tre svenske Biskopper, nemlig af Linkjøping, Skara og Vexiø^[7]). Den 24de Juli samme Aar var han i sit Biskopsdømme, nemlig i Valders paa Gaarden Remmen^[8]. Udentvivl var Biskop Haakon dengang død.

I 1426 skal Peter, en Dansk, om hvis tidligere Stilling forresten intet vides, være bleven udvalgt til Biskop af Hamar^[9]. Om Formanden Biskop Anbjørn^[10] dengang var død, eller om han havde resigneret, er ikke sikkert.

95.

Erkebiskop Askel dør 1428. Aslak Bolt to og tyvende Erkebiskop. Hans første Embedsvirksomhed. Christkirkens anden Brand. Kong Eriks Vilkaarlighed ved Biskopsstoles Besættelse. Hans Valg falder paa uverdige Personer.

Erkebiskop Askel^[11] nævnes sjælden i Historien, og de Breve, som ere levnede fra hans Embedsførelse, angaa alle mindre vigtige Gjenstande. Der findes ei Spor til, at han har holdet noget Provinsialconcilinm, med mindre det skulde have været i 1405 i Bergen,

1. N. Dipl II. 489, jfr. Pontop. II. 531.
2. Hvitf. ved 1423, 1426 og 1434; N. Dipl II. 503, 512.
3. Fra 1402 s. o. f. II. 447.
4. Langes hdskr. Sml. eft. Brev i A. M. S. fasc. 40 No. 5.
5. Pontop. II. 535.
6. Langes hdskr. Sml. eft. Br. i A. M. S. fasc. 88 No. 7.
7. Diarium Vadst. Scr. r. Sv. 1. 146, 147.
8. N. Dipl. II. 520.
9. Hvit. Biskopskrønike.
10. Fra 1419 s. o. f. II. 463.
11. Fra 1404 s. o. f. II. 447.