I Begyndelsen af Juli Maaned 1434 var allerede Arnes Eftermand
paa Bergens Stol udvalgt, nemlig Olaf Nikolaussøn el.
Nielssøn, i Forveien Kannik i Hamar, Sognepræst til Gran og
Kong Eriks Kapellan. Med dette Valg gik det, saavidt skjønnes, meget
formeligt til. Kong Erik holdt for flere vigtige Stats- og Kirke-Anliggenders
Skyld i Sommeren 1434 en stor almindelig Herredag i
Danmark, der begyndte i Vordingborg, og, som det lader, fortsattes,
i det mindste for Norges Vedkommende, i Kjøbenhavn. Den synes
at være begyndt i Juni og at have varet lige ind i August. Ved
denne Herredag vare, foruden en Deel danske, svenske og tydske Biskopper,
næsten alle de daværende norske tilstede, nemlig: Erkebiskop
Aslak af Nidaros, Biskop Jon af Oslo, Peter af Hamar,
Audun af Stavanger, Thomas af Orknøerne og {{sperret|Severin}
(Søffren) af Færøerne; og under den foregik Olafs Valg. Det
synes vistnok som Kongen allerede havde udseet sin Kapellan til Arnes
Eftermand og i den Anledning tilskrevet Pave Eugenius IV for at udvirke
hans Provision[1]; men Bergens Kapitel og Erkebiskoppen, om
de end med Hensyn til Personen, vare villige til at føie Kongens
Ønske, vilde ikke – og kunde vel ikke heller paa Grund af Baseler-Conciliets
Bestemmelse, hvorom senere skal tales – undlade de Former,
der skulde betegne Valget som frit, og Erkebiskoppens Stadfæstelse
som skeet efter forudgaaende nøiagtig Ransagning.
Valget foregik ved et Slags Compromis, idet nemlig den i Vordingborg nærværende Olaf Jonssøn, Kannik af Bergen, handlede paa det hele Kapitels Vegne ifølge Bemyndigelse af Erkebiskoppen og vel ogsaa af Kapitelet selv. Denne Olaf Jonssøn indfandt sig den 4de Juli i St. Andreas’s Kirke i Vordingborg og forkyndte, i Overvær af Biskopperne af Skara og Strengenæs, af de norske Biskopper Audun af Stavanger og Peter af Hamar samt af den keiserlige Notarius publicus, for Olaf Nikolaussøn, at han var valgt til Bergens Biskop, og udbad sig hans Samtykke til Valget. Olaf modtog det, idet han dog – naturligvis af Beskedenhed – erklærede sig dertil uverdig og udygtig umiddelbart derefter blev et allerede færdigt aabent Brev, forsynet med Erkebiskoppens store Segl, og tillige underskrevet og forseglet af Notarius publicus, opslaaet paa St. Andreas-Kirkens Dør, i hvilket Brev de, som havde noget mod Valget at indvende, opfordredes til at fremkomme med sine Indvendinger inden 9 Dage fra Opslaget.
Efter Iagttagelsen af denne Form og Udløbet af den bestemte Frist foregik den høitidelige Stadfæstelse ved Erkebiskoppen den 13de Juli i samme Kirke. Erkebiskop Aslak sad i et Høisæde foran Høialteret, og til begge Sider af ham hans tvende Lydbiskopper Jon af
- ↑ N. Dipl. I. 541.
