Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/492

Denne siden er ikke korrekturlest
478
Fjerde Tidsrum.
96.


Birgittinerordenens Udbredelse over de tre nordiske Riger. Munklifs Benedictinerkloster i Bergen omdannet til Birgittinerkloster. Anklager mod Birgittinerne. Kongen og Biskopperne tage sig af deres Sag.

Det omtalte store Møde i Vordingborg af Biskopper fra alle de tre nordiske Riger synes for en Deel, om just ikke nærmest, at være foranlediget ved Birgittinerordenens Stilling; i det mindste fandt paa Mødet vigtige Forhandlinger Sted angaaende den nævnte Orden. Denne havde nemlig nu udbredt sig til alle tre Riger, men havde ogsaa paa den anden Side fundet heftige Modstandere, som ivrede mod dens Grundvæsen og de deraf, som paastodes, oprundne Uordener inden dens Samfund. Dog for vi gaa over til at berøre disse Anklageposter mod Ordenen, maa vi omtale dens Indførelse i Norge.

Dronning Margreta havde i sin Tid næret megen Yndest for den hellige Birgittas Orden og for Vadstena Kloster. Hun lod sig endog i 1403 optage i Ordenens Broderskab som soror ab extra[1]. Baade Kong Erik og Dronning Filippa fulgte senere sin Fostermoders Exempel og viste sig yderst gunstig stemte mod Ordenen; ogsaa Filippa lod sig optage som verdslig Søster i Vadstena. Imidlertid varede det dog en god Stund, førend noget ret alvorligt Skridt blev gjort for at faa oprettet Klostere af St. Birgittas Regel i Danmark og Norge. En ejendommelig Vanskelighed laa i det store Antal Medlemmer af begge Kjøn, der efter Regelen fordredes til et fuldstændigt Kloster, hvorved naturligvis Oprettelsen af ethvert saadant fra Ny af blev saare kostbart, især paa en Tid, da Svermeriet for Klosterlivet i det Hele var begyndt i høi Grad at kjølnes. Vadstena Kloster i Sverige synes desuden længe selv at have tiltrængt de Gaver, som Ordenens Velyndere i alle tre Riger maatte ville yde. Dronning Margreta havde dog i sine sidste Levedage lovet et Birgittinerklosters Opførelse i Danmark og skjænket Grund dertil i Skjeminge paa Laaland i Odense Biskopsdømme. Kong Erik gjentog dette Løfte under et Ophold i Vadstena i 1413[2], og lagde strax kraftig Haand paa Verket ved at begynde de nødvendige Bygninger paa den af Margreta skjænkede Grund, og ved i 1417 at opfordre i Christi Navn til at yde milde Gaver til Arbeidets Udførelse[3]. Saaledes opstod Maribo Kloster paa Laaland, der snart efterfulgtes af Mariager Kloster i Aarhus Biskopsdømme i Jylland. Udsendinge fra Klosteret i Vadstena, Ordenens Moderkloster, forestod Indretningen af det i Maribo, og dannede dets første Befolkning; men det varede længe, før denne naaede det foreskrevne Tal, og før Klosterets Bygninger bleve fuldendte.

  1. Diar. Vadst. i Scr. r. Sv. I. 116.
  2. Sammest. 132.
  3. Pontop. II. 514–516.