Det var ganske naturligt at Kong Erik, ved Siden af sin Omhu
for Maribo Kloster i Danmark, ogsaa maatte tænke paa et Birgittinerklosters
Oprettelse i Norge. Men hvad som nu end fra Først
af dertil kan have været Aarsagen, – her arbeidedes ikke for Oprettelsen
af noget Kloster fra ny af, men for Omdannelsen af et ældre
Kloster til Bolig for Birgittinere. Det Kloster, som man dertil udsaa,
og som virkelig ogsaa blev omdannet, var Munklifs Benedictinerkloster
i Bergen, et af Norges ældste og rigeste. Ganske uden Modstand
skede imidlertid ikke denne Forandring, skjønt den længe i Stilhed
synes at have været forberedt, og det med megen Slughed.
Da Jon Abbed af Munklif ved 1408 blev Skaaholts Biskop[1], fulgte en vis Stein ham i Abbedverdigheden, en, som det lader, klog og hos Kong Erik vel anskreven Mand. Denne Stein var udentvivl selv en Ynder af Birgittinerordenen, og kan derfor muligen hos Kong Erik have fremkaldt den første Tanke om en Forandring med det Kloster, hvis Forstander han var, – en Forandring, til hvilken ogsaa Klosterets samtidige Forfald og slette Tilstand kan have givet yderligere Opfordring. I Januar Maaned 1414 var Stein i Danmark, i Helsingborg, og har der udentvivl holdt Overlægninger med Kong Erik om det antydede Øiemed. For samme Sags Skyld synes han fra Danmark at have begivet sig til Vadstena, hvor han findes at have været i Marts 1414. Høist sandsynlig staar ogsaa i Forbindelse med Kongens og Steins Plan, at denne sidste netop blev udseet af Kongen til at møde for Norges Vedkommende paa Conciliet i Kostnits. Det heder nemlig, at han indfandt sig der „for Norges Konge, sit Kloster og Linkjøpings Biskop“[2], hvilken sidste var Vadstena-Klosterets Foresatte. Han maa altsaa antages at have været sat istand til at underhandle med Paven og Conciliet som Fuldmægtig for dem, som den paatænkte Forandring nærmest angik.
Imidlertid blev intet Afgjørende ved denne Leilighed udrettet, maaskee paa Grund af det indtrædende Paveskifte[3], og i 1418 sees Abbed Stein atter at have været hjemme ved sit Kloster. Først omkring 1420 traadte Planen aabenlysere for Dagen. Ved den Tid seer man, at Birgittinermunke med Abbed Steins Indrømmelse havde Tilhold i Klosteret, og at de havde en Haand med i Bestyrelsen af dettes Eiendomme. Ved samme Tid mærkedes det ogsaa, at Stein ikke alene ingen nye Benedictinermunke optog i Klosteret, men endogsaa arbeidede af al Magt paa at faa de ældre, som vare der tilbage, bortfjærnede, saaledes at han endog til Slutning kunde paastaa, at Benedictinerconventet der blot bestod af ham selv og een gammel og skrøbelig Broder. Da det nu ved Steins Slughed var bragt saa-
