vidt, og Benedictinerconventets Forfald var blevet vitterligt, bragtes, som det lader, Sagen under nærmere Overveielse paa et Møde i Juni 1420 paa Laaland, hvor Kongen havde samlet hos sig flere af den norske Kirkes Biskopper, og blandt disse Aslak Bolt, der som Bergens daværende Biskop skulde have et Slags Tilsyn med Munklifs Kloster. Biskop Aslak maa ved denne Leilighed være bleven inddragen i Kongens Plan, om han ikke allerede tilforn har været vunden før den. Fra nu af optræder nemlig han som en Hovedtalsmand for den paatænkte Forandring Efter Hjemkomsten til Bergen tilskrev Biskop Aslak den 10de September 1420 Pave Martinus V, at det norske Folks Hu stod til den hellige Birgittas Orden, og at det var et almindeligt Ønske at see den indført i Landet. Nu var Munklifs Benedictinerkloster, paa Grund af flere sammenstødende Uheld, næsten øde. Alles Øine, Kongens, Raadets og Almuens, vare henvendte paa dette som et passende Sted for Birgittinerne; to Munke af denne Orden fra Maribo, som Kongen havde ladet reise om i Norge, havde fundet det i alle Maader hensigtsmæssigt; Abbeden og den eneste i Klosteret gjenværende Benedictinermunk havde endelig med Glæde samtykket i at ville indtræde i Birgittinerordenen, naar Pavens Tilladelse dertil udvirkedes. Biskoppen ansøgte derfor Paven om, at Munklif med sine Indtægter maatte overgaa til den nye Orden. Ansøgningen blev understøttet af Biskopperne Arne af Skaalholt og Anbjørn af Hamar, der vare nærværende paa den Tid i Bergen; og disse beraabte sig ligeledes paa Nordmændenes eenstemmige Ønske samt paa Umuligheden af at opretholde Munklif for Benedictinerne. Samtidig hermed gav Biskop Aslak ligesom og Abbed Stein og hans Convent sit Samtykke til at Munklif overdroges til Birgittinerne, saafremt Paven bifaldt dette.
Med disse Breve afreiste Abbed Stein samme Høst til Kong Erik, fik dennes Anbefalingsbrev for Klosterets Overgang til Birgittinerne og ligeledes, paa hans Anmodning, et lignende af Keiser Sigismund, hvorpaa han begav sig til Rom. Ansøgningen blev nu foredragen for Pave Martinus, og denne gav den 26de November 1421 et gunstigt Svar. Paven erklærede sig tilbøielig til at føie Kongens Ønske og paalagde vedkommende Biskop, nemlig Aslak Bolt i Bergen, saafremt Benedictinerklosteret ikke ved Abbeden og Munkene kunde reformeres, da at forandre det til et Birgittinerkloster, hvilket det da siden bestandig skulde vedblive at være. Klosterets Abbed og Munke af Benedictinerordenen skulde, hvis de forlangte det, optages i Birgittinerklosteret, og dette skulde for Fremtiden nyde alle de Fordele, som vare Ordenens øvrige Klostere indrømmede[1].
- ↑ Munklifs Brevbog udg. af Munch 17–19.
