nødvendig. Det kan imidlertid vel ogsaa hendt, at heri disse sidstes gamle Næringsnid mod Tiggermunkene skimter en Smule igjennem.
Endelig indbragtes for Provinsialconciliet den 23de August en Klage af Olaf Bjørnsson, Chorsbroder til Apostelkirken i Bergen, angaaende Canonikat, Præbende og den hellige Olafs Alter i Oslo Kathedralkirke, hvilket han i den romerske Kurie havde udvirket sig tildeelt, men som Oslos Biskop og Kapitel forholdt ham. Det oplystes, at Olaf havde utvivlsom Net til det nævnte Canonikat, Præbende og Alter, og at han var uretfærdigen behandlet ved at forholdes dem. Baade Erkebiskoppen og de øvrige paa Conciliet Tilstedeværende dømte Olafs Paastand retmæssig, og at de i hans Sted indtrængte Personer skulde fjærnes, uanseet de gjorte Indvendinger: at de nævnte Beneficier vare opgivne mindre end de virkelig vare, og at Præbenden var tillagt Erkeprestens Embede. Det paalagdes derfor i Erkebiskoppens Skrivelse af samme Dag Biskop Jon og hans Kapitel at optage Olaf i Oslo Miile som Broder og Medcanonicus og overdrage ham de omhandlede Beneficier, indsætte ham eller hans Fuldmægtig i deres Besiddelse og forsvare ham deri. Skulde imod Formodning den fraværende Biskop (vester diocesanus in remontis agens), eller hans Vikar undslaa sig for at bringe dette i Udøvelse, da skulle Kapitelets Medlemmer (capilulares) paa egen Haand udføre det paabudne inden een Maaned efter Modtagelsen af Erkebiskoppens Brev, under den Straf, som den apostoliske Skrivelse indeholdt. – Man finder, at det osloske Kapitel har adlydt. Ved Brev af næstpaafølgende 11te November erklærer det at have modtaget Olaf som Medbroder, tildeelt ham hans Sæde i Choret (stallum in Choro) og Stemme i Kapitelet[1].
De Vanskeligheder, som vare indtrufne med Provinsialconciliet i Bergen, afskrækkede ikke Erkebiskop Aslak fra kort efter at sammenkalde et nyt, og dette blev holdt i Oslo, i December Maaned det følgende Aar 1436. Vel lader det ikke til at have været ret talrigt besøgt, men Metropolitanen var dog ikke som i Bergen den eneste tilstedeværende Biskop, og Forsamlingen bar saaledes sit rette Præg. Foruden Aslak nævnes Biskopperne: Audun af Stavanger, Olaf af Bergen og Peter af Hamar som nærværende. Denne sidste maa altsaa være falden til føie; hvorimod man bliver i Uvished om Biskop Jons Forhold, da han ikke var paa Conciliet, skjønt dette holdtes ved hans egen Kirke. Foruden Biskopperne vare tilstede fuldmægtige Kanniker fra alle de fem norske Kathedralkirkers Kapitler, nemlig to fælles for Nidaros’s og Oslos, og to for hver af de tre øvrige Kir-
- ↑ Det osloske Kapitels Brev, hvori Erkebiskoppens er indtaget, findes i Afskr. i Barthol. III. (D) 838–841.
