nyes og stadfæstes: at Erkebiskoppen og Biskopperne hver ved sin Kathedralkirke afholde de Kannikers og Klerkers Underholdning, som ere nærværende ved Kirken og deeltage i Gudstjenesten der, Juul, Paaske og paa de øvrige Aarets store Kirkefester. – 18) De Afgifter, som benævnes „Olafstold“ og „Mikaelskorn“ stadfæstes, og de skulle udredes retteligen under Straf af Udelukkelse fra den hellige Communion i Paasken. – 19) Den hellige Halvards Fest skal høitideligholdes hvert Aar paa den oprindelig bestemte Dag, og den hellige Biskops og Bekjenders Audoenus’s paa Dagen efter Bartholomæus, som dobbelt Fest[1]. – 20) Erkebiskoppen og hver Biskop i Provinsen skal holde, efter Kirkernes Evne, een, to eller flere indfødte, dertil skikkede Klerke ved de privilegerede Studier (Universiteter); og til Understøttelse heri, skulle de have Halvdelen af den Fjerdedeel af Tienden, der kaldes „Bondelodden“, og ellers ifølge Christenrettens Bud skal anvendes til de Fattige. „Efterdi de geistlige Beneficier, paa Grund af det ringe Antal af indfødte Klerker i Riget, indehaves af Udlændinger, til ikke liden Forurettelse og Byrde for Landets egne Børn, skal der af vedkommende Biskopper gjøres en kjærlig Forestilling til Menighederne og Almuen, at man indvilger og gunstigen anviser bemeldte Halvdeel af den nævnte Tiende til sine egne indfødte Sønner, der gaa til Studierne efter Biskoppernes skjønsomme Bestemmelse.“ – 21) Hver Sogneprest i sit Kirkesogn skal tre Gange om Aaret advare med Navns Nævnelse alle de ugifte af begge Kjøn, af hvilketsomhelst Folkefærd de end ere, der leve sammen i offentligt Frilleliv, om enten at adskilles eller egte hinanden. De som ikke adlyde denne gavnlige Paamindelse inden eet Aar, skulle udelukkes fra Deeltagelse i den hellige Nadver paa Paaskedag[2].
Ved at gjennemgaa denne Concilie-Anordning, træffer man adskillige nye og ganske vigtige Bestemmelser, der ikke udelukkende have til Hensigt – hvad vistnok gjælder om mange af dem – at verne om Klerkernes store Rettigheder og rigelige Indtægter. De to Artikler, der indeholde Forbud mod Løverdagens Helligholdelse og mod det uberettigede Almissetiggeri, ere kun Gjentagelse af Bestemmelsen fra 1435, og ere i Anledning af denne ovenfor nærmere omtalte. Forresten maa udhæves Artikelen om Manddraberes Pønitens, hvilken ingensteds saa strengt paalægges som her, og hvilken man seer har været for-
- ↑ Paa Dagen efter Bartholomæus, d. e. paa den 25de August, opføres i de almindelige Kalendarier Ludovicus, hvormed menes den hellige Ludvig IX af Frankrige, hvis Dødsdag det var; men Dagen var ogsaa fra ældre Tid helliget St. Audoenus (St. Ouen), der i det 7de Aarhundrede var Biskop af Rouen i Frankrige, og hvis Dødsdag den var.
- ↑ Ny Danske Mag. II. 42–46.
