Skyldighed; men heller end at modtage Herman igjen som sin Foged, vilde de forlade baade Fæderne og Møderne og flytte ud til et andet Len, hvor de kunde finde en bedre Øvrighed[1].
Omtrent samtidigen med den første Klage fra Almuen i Skaun udgik ogsaa den 12te August 1424 fra Tunsberg Klage af Almuen i Tunsbergs Len. Den var rettet baade til Kongen og Dronningen og gik først ud paa det „Hesteløb“ (hestalop, Skydsferd eller snarere Hestehold?), hvormed Kongens Foged besværede dem, og „som paaførtes dem med Bøn,“ men nu var udredet saalænge med god Villie, at Fogden krævede det „som vis Skat.“ Men før de vilde underkaste sig denne – erklærede de – vilde de „opgive til Kongen baade Harv og Plog og fly Lenet.“ Klagen berørte ogsaa det saakaldte „Vapnavite,“ eller Bod for manglende lovbestemte Vaaben. Det hjalp dem ikke – yttrede de – at de havde sine Vaaben; thi Boden krævedes ligefuldt af dem Aar efter Aar, uden at det blev undersøgt, hvorvidt Vaabnene vare tilstede, naar undtages een Gang strax efter at Rigets Raad havde bragt deres Sag for Kongen[2]. De skjøde sin Sag under Kongens Naade og Norges Lov, men forsikkrede derhos, at hvis Kongen eller Dronningen vilde komme til Norge, vilde de gjøre dem al kongelig Ret efter Loven og sin fattige Evne[3].
En mildere Stemning aander et Brev udstedt samme Aar 1424 i Oslo paa Liers Almues Vegne, hvori erklæredes, at samme Almue paa et almindeligt Thing i Lier den 12te August havde svaret til et Brev fra Dronning Filippa, som var blevet dem forelæst: – at de gjerne efter fattig Evne vilde gjøre hvad der var Kongen og Dronningen behageligt med Hensyn til Høstleding, Vaarleding og andre Stykker, „som tilkom dem efter Loven, under hvilken de indskjøde sig,“ og at de intet havde paa nogen Mand at klage, ei heller over nogen Uret, som var dem tilføiet[4]. Dette Brev antyder imidlertid ogsaa, om end ikke i rene Ord, at noget krævedes af Almuen udenfor Lovens Bydende, og at, om end Lidungerne for sin Deel ikke havde nogen bestemt Klage at fremføre, saa var dog ikke Alt som det burde være.
Man maa forøvrigt mærke sig, at paa denne Tid, fra Begyndelsen af 1424 til Begyndelsen af 1425 var Kong Erik fraværende fra Danmark paa en Udenlandsreise, hvis Hensigt hovedsagelig var ved personlig Nærværelse at faa udvirket af Keiser Sigismund en Dom i
- ↑ N. Dipl. II. 509.
- ↑ Dette har maaskee været i 1423, da man finder, at i Juni og Juli Maaned et større almindeligt Raadsmøde har været afholdt i Kjøbenhavn, væsentligen i Anledning af et Forbunds Afsluttelse mellem Kongen og Hansestæderne, ved hvilken Leilighed de norske Biskopper Jon af Oslo og Arnbjørn af Hamar samt Biskop Thomas af Orknøerne vare tilstede (Hvitf.; N. Dipl II. 503).
- ↑ N. Dipl I. 499.
- ↑ N. Dipl. II. 500.
