sig sterke nok, eller de først havde villet prøve lempeligere Midler. De indlode sig derimod i Underhandlinger med de urolige og mødte i den Anledning Amund Sigurdssøn og 26 af hans Tilhang, rimeligvis Hovedmændene for de misnøiede Bønder, paa Jersø udenfor Tunsberg. Her blev den 23de Juni 1436 en Stilstand sluttet mellem begge Parter, der skulde vare til næstkommende Martins Dag den 11te November. I Mellemtiden skulde Rigets Raad og fem Lagmænd, som Kongen derom havde tilskrevet, møde i Oslo til Midten af Oktober Maaned, og da skulde Ret afsiges for Alle, som havde Kæremaal mod hinanden at fremføre, Fattige som Rige. Herloff Pederssøn og Jusse Thomassøn skulde være indbefattede i denne Fred indtil Martinsdag, men „andre“ danske Mænd skulde kun have Fred til St. Olafs Dag (29de Juli) næstkommende; dog skulde „Ridderskabets Tjenestemænd og skjellige Arvingsmænd (Udlændinger, som vare komne til Arv i Norge) frit blive i Norge saavel som indfødte Mænd, saalænge de fore med Skjellighed.“ To eenslydende Breve udfærdigedes om denne Stilstand: det ene forseglet af Amund Sigurdssøn og de 24 af hans Tilhængere, som lovede med ham, hvilket Brev „Rigesmændene“ skulde have, – det andet beseglet af de tolv „Rigesmænd,“ hvilket Amund skulde have[1]. – Man seer tydeligen af Brevet, at Opløbet har været rettet mod de udenlandske, navnligen danske Embedsmænd, paa hvis Bortfjærnelse i det Hele Almuen stod fast, om den end viste noget mere Lempe mod de tvende Navngivne, der vel maa antages at have paadraget sig mindre Had end de øvrige.
Det norske Raad samlede sig ikke, og kunde det maaskee heller ikke paa Grund af nu ubekjendte Omstændigheder, saa hurtig som i Stilstanden var tilsagt. Den 22de August 1436 var Erkebiskop Aslak tilligemed Biskopperne Olaf ak Bergen og Audun af Stavanger i Bergen[2], og har der muligen truffet foreløbig Aftale om Provinsialconciliet og Raadsmødet. Men muligen har Erkebiskoppen senere maattet i Kongens Erinder drage til Sverige ligesom ogsaa Hr. Endride Erlendssøn; i det mindste har man Formodning om, at begge disse Herrer, som ikke vel kunde undværes ved et norskt Raadsmøde, have været i Sverige i September eller Oktober Maaned strax før Rigsdagen i Søderkjøping, for i Samraad med svenske og danske Raadgivere at udkaste en ny Lov for Rigernes Forening[3]. Den Omstændighed imidlertid, at Raadet ikke samledes i Oslo til 15de Oktober, har, som det lader, paany opirret Almuen og forøget Spendingen mellem den og det kongelige Parti. Der maa have været
