afvente nærmere Bestemmelser fra Kongen, hvis Brev Thorleif Olafssøn, Provst til Apostelkirken i Bergen endelig bragte, – og desuden maatte have indkaldt Almuens Fuldmægtige fra alle de Egne i Oslos Biskopsdømme, til hvilke Opstanden havde strakt sig. Denne Indkaldelse skede ved Erkebiskop Aslak, Biskop Audun af Stavanger, Svarte-Jønes og Simon Bjørnssøn, Lagmand i Oslo. Fire og tyve Fuldmægtige nævnes fra Viken (Baahuslen), Borgasyssel, Solør, Vestfold, Skidasyssel, Næs, Lier, Oslo-Herred og Marker, saaledes at Almuen af Oslos Biskopsdømme virkelig kunde siges at være repræsenteret. Desuden var megen Almue fra mange andre Bygder af andre Biskopsdømmer fremmødt. Paa den anden Side vare, foruden de ovennævnte, otte verdslige Raadgivere tilstede, blandt hvilke Hr. Endride Erlendssøn, samt desuden fem Lagmænd, nemlig af Oslo. Bergen, Tunsberg, Viken og Skidasyssel. „Gud gav da – heder det – sin velsignede Naade til, at Rigets Raad fik bilagt den Tvedragt og Uenighed, som var opstaaet.“
Forliget kom istand den 18de Februar 1437, og dets Hovedpunkter vare følgende: – 1) Almuen lovede med oprakte Hænder til Gud i Himmelen, at ville have Kong Erik til Konge alle hans Livsdage og tjene ham af al Evne efter den Ed, man havde svoret ham, og han Folket, dengang han blev tagen til Norges Konge; og ei skulde de kaare sig nogen Høvedsmand uden med hans og Raadets Samtykke. Hvo som herimod handlede skulde være sand Landsforræder og have Liv og Gods forbrudt. Til Gjengjæld lovede Raadet paa Kong Eriks Vegne, at denne skulde holde Folket ved Lov og Ret og have det, baade Lærde og Læge, i sin kongelige Kjærlighed. – 2) Raadet skulde med Almuen tilskrive Kong Erik med ydmyg Bøn, at Kongen vilde forlene Amund Sigurdssøn med Færøerne med al kongelig Ret; hvorimod Amund med Knæfald havde lovet og paa Bog og Helligdomme svoret Rigets Raad paa Kong Eriks Vegne fuld Troskab for hele sit Liv, og for dette hans Løfte borgede Almuens Fuldmægtige paa den hele Almues Vegne. – 3) Raadet skulde endvidere tilskrive Kongen med Ben om, at han vilde unde Amund Sigurdssøn Ledingen for indeværende Aar af fire Skibreder, samt desuden lade ham være kvit for Alt hvad han indtil nu havde opbaaret af Kongens Tilkommende; at Kongen vilde hjælpe Amund til andet Len, om denne med Uret og Vold blev dreven fra Færøerne; endelig at Kongen vilde tage Amund til Naade og Venskab og fuldkommen tilgive alle hans Medhjælpere ligesom den menige Almue, som i deres Opløb havde taget Deel. – 1) Videre lovede Raadet at skrive til Kongen, at han herefter ei skulde indsætte i Norges Rige nogen udenlandske Embedsmænd (valdsmenn), hverken geistlige eller verdslige. „Thi de ere nu
