Det fremlyser af den hele Forhandling, at det norske Raad langt
fra ikke har faret frem med Haardhed og Trudsler mod den oprørske
Almue og dens Høvdinger; tvertimod har det i Hovedsagen givet den
Ret i dens Klager og gaaet i kraftig Forbøn for dens Anfører, hvis
Skyld det saaledes efter al Rimelighed ikke har fundet i nogen overvættes
Grad stor. Raadets Fremfærd viser baade Mildhed og Klogskab
og Fædrenelandssind. Erkebiskop Aslak og Hr. Endride Erlendssøn
have efter alt Udseende været Forhandlingernes egentlige Ledere;
og begge disse Mænd have undentvivl i Nærheden og med Opmærksomhed
betragtet Urolighederne i Sverige og af dem lært, hvilke uberegnelige
Ulykker en Folkeopstand, forbunden med indre Splid mellem
de styrende Høvdinger, kunde paaføre et Land. Forliget til Oslo
var hæderligt for begge de underhandlende Parter og indeholdt i Grunden
heller intet, som kunde være i mærkelig Grad stødende for Kongens
Ære. Det skulde være den Strasløshed og de Fordele, der fordredes
for Opstandens Høvedsmand; men dette var dog for ubetydeligt
at regne i Sammenligning med, hvad Kongen allerede tidligere
havde seet sig nødsaget til at indrømme Anførerne for Opstanden i
Sverige. Det norske Raad har ligesaavel som Almuen følt Landsstyrelsens
Brøst, og man er fra begge Sider kommet hinanden imøde
for i Ærbødighed at foreslaa Kongen de ønskelige Forandringer.
Hvorledes Erik har optaget Forslaget, eller om han har gjort noget Alvorligt
for at bringe det i Udøvelse, vides ikke. Det varede endnu
en Stund, før han beskikkede en Drotsete for Norge; og dog var dette
udentvivl en af de Fordringer, som lettest og snarest lod sig opfylde.
Eriks Stilling i de tvende øvrige Riger var nu bleven saa indviklet
og saa farlig, at han ei ret vidste hvad han skulde gribe til; og i sin
Raadvildhed lod han helst alt gaa sin skjæve Gang, saameget mere,
som den Tanke vel allerede var kommen til en vis Modenhed hos
ham, at overgive sine Riger og kun sørge for sin egen Ro. Under
disse uheldige Omstændigheder har han rimeligvis ikke med noget synderligt
Alvor antaget sig Nordmændenes Klager og Forestillinger,
skjønt disse i Grunden aandede en større Forsonlighed og Hengivenhed
for hans Person, end han paa den Tid sporede hos sine Undersaatter
i Sverige og Danmark.
Amund Sigurdssøn forsvinder efter Forliget til Oslo af Historien, og hans senere Skjebne kjendes ikke. Men derved at han nedlagde Vaaben tilveiebragtes ikke strax en fuldkommen Rolighed i det sydlige Norge. Opsætsig Negtelse af Skat samt betydelige Voldshandlinger fra Almuens Side mod visse Stormænd, der dog ikke synes at have været Udlændinger, fortsattes i flere Bygdelag. Især vare Thelerne og i det Hele Almuen i Skidasyssel længe i Oprør,
