Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/530

Denne siden er ikke korrekturlest
516
Fjerde Tidsrum.

delig to Odelsbønder af hver Lagsaga[1]; – af Danmark: Erkebiskoppen af Lund med Biskopperne af Roskilde og Ribe, Drotsete og Marsk, alle Landsdommere, nemlig: af Jylland, Skaane, Sjælland, Fyen og Laaland, med 9 Riddere som „Medholdsmænd,“ nemlig to af hvert af de fire førstnævnte Landskaber og een af Laaland, een Borgermester af hver af følgende Steder: Ribe, Viborg, Aarhus, Randers, Aalborg, Odense, Roskilde, Kjøbenhavn, Kallundborg, Lund, Malmø og Nakskov, endelig to Odelsbønder af hvert af følgende Landskaber: Jylland, Skaane, Sjælland og Fyen[2]; – af Norge: Erkebiskoppen af Nidaros med Biskopperne af Oslo og Bergen, Drotsete og Marsk, Provsten af Marie Kirke i Oslo, Lagmændene af Thrøndelagen, Bergen, Tunsberg, Oslo, Borgasyssel og Viken, tolv norske Riddere efter Drotsetens og Marskens Valg, een Raadmand af hver af følgende Steder: Nidaros, Oslo, Bergen og Tunsberg, endelig to Odelsbønder af Thrøndelagen, to af Bergens Biskopsdømme, to af Stavangers Biskopsdømme, to af Hamars Biskopsdømme, to af Borgasyssel og to af Viken[3]. Den, som disse 120 fuldmægtige Valgmænd endrægtigen vælge, han skal være alle tre Rigers Konge. – 10) Om Kongen efterlader een egtefødt Søn, da skal denne være Valget nærmest, hvis Valgmændene vide ham dertil skikket. Efterlader Kongen flere Sønner, da vælge de den af dem, som de helst ville, hvad enten han er yngre eller ældre; de øvrige Sønner skulle da forsees med „andet Herskab og Len i Riget,“ som sømmeligt er. Har Kongen egte Datter, skal man skaffe hende et passende Gifte. Efterlader Kongen ingen egtefødt Søn, da staar Valget frit til de 120 Valgmænd. – 11) Foretrække nu Valgmændene at kaare en indenlandsk Mand fremfor en udenlandsk Herre, da skal først ved Lodkastning afgjøres, af hvilket Rige man skal vælge ham. Man skal skrive hvert Lands Navn paa en Sedel, og de tre Sedler, der alle maa være lige store, lægges for et syvaarsgammelt Barn, og den Sedel, som Barnet tager, af det Rige skal man for den Gang kaare Kongen – 12) Naar de førnævnte 120 Valgmænd komme sammen til Valget, da skulle først de tre Erkebiskopper aflægge Ed paa, „at de ville vælge uden al Partiskhed og Egennytte efter sin bedste Samvittighed til Rigernes og Indbyggernes Tarv;“ og naar

  1. Regner man Lagsagaernes eller Lagdømmernes Tal for ti, saa kommer ved denne Opregning Antallet 40 ud; nemlig: 3 Biskopper, Drotsete, Marsk, 5 Lagmænd, 4 Riddere, 6 Borgermestere og 20 Odelsbønder.
  2. Altsaa: 3 Biskopper, Drotsete og Marsk, 5 Landsdommere, 9 Riddere, 12 Borgermestere og 8 Odelsbønder; men disse giver tilsammen kun 39, hvilket er een forlidet. Maaskee er een Odelsbonde for Laaland glemt.
  3. Dette er: 3 Biskopper, Drotsete, Marsk, Kansler, 6 Lagmænd, 12 Riddere, 4 Raadmænd, 12 Odelsbønder, hvilket rigtig gjør 40.