dog overbevise Kongen om Norges Hengivenhed. Da nu fire Udsendinger fra Norge, to Riddere og to Lagmænd, indfandt sig hos ham i Visby paa Gotland med fornyet Begjæring om, at han vilde beskikke en Drotsete for Norge, idet de forelagde ham Raadets Forslag paa tre Personer, nemlig Olaf Haakonssøn, Erlend Endridessøn og Sigurd Jonssøn, saa valgte han den sidstnævnte, der synes personlig at have været tilstede, og udstedte fra Visby den 3die September 1439 sit Beskikkelsesbrev for ham, hvilket satte ham, under Kongens Fraværelse, i Spidsen for Landsstyrelsen i Norge og gav ham Overopsyn over Kongedømmets Indtægter og Rettens Pleie. Han fik Fuldmagt til at tage Regnskab af alle Fogeder, og skulde sende de Indtægter, som tilkom Kongen, didhen hvor denne befalede. Alle Norges Mænd opfordredes til at være Sigurd lydige, helst fordi han havde svoret „og gjort os her sin Ed“, at ville holde alle Norges Indbyggere ved Lov og Ret og paa Opfordring hjælpe Enhver hertil i Kongens Fraværelse, – at ville styrke og ei i nogen Maade forringe Kongens og Kronens Ret, samt at ville holde dette Brev, som han vilde svare for Gud og bekjendt være for Kongen og hans Raad og menige Rigets Indbyggere i Norge. Blandt det som i Brevet paalagdes Drotseten var ogsaa, at han, i Tilfælde af Kong Eriks Død, skulde for Hertug Bugislaf af Pommern gjøre det samme som for Kongen selv, i hans levende Live[1]. At Erik vovede at indføre et saadant Paalæg i Drotsetens Beskikkelsesbrev, viser noksom, hvor fuldt og fast han stolede paa, at Nordmændene endnu hang ved sit Kongedømmes Arvelighed, og hvor lidet han tiltroede dem at have sat sig ind i Statsforeningens Hovedbetingelse: en fælles valgt Konge.
Der havde dengang i meer end 50 Aar ei været Drotsete i Norge, nemlig ikke siden Hr. Øgmund Finnssøn var det i Kong Olafs Dage. Sigurd Jonssøn var baade med Hensyn til Æt og Rigdom en af Norges anseeligste Mænd. Hans Fader, Hr. Jon Marteinssøn til Sudrheim eller Sørum, havde været Ridder og Medlem af Rigets Raad, og hans Moder var Agnes, en Datter af Hr. Sigurd Hafthorssøn og Ingebjørg Erlingsdatter. Han stammede saaledes gjennem sin Moder baade fra Norges gamle Kongeæt og fra Giskøætten, og han var ved Arv kommen i Besiddelse af det meste af denne sidste Æts store Jordegods. Han havde desuden selv længe været Medlem af Norges Raad og var i 1437 bleven Ridder[2].
I Forbindelse med Sigurd Jonssøns Udnævnelse til Drotsete synes ogsaa en Forandring at være foregaaet med Kanslerembedet i Norge. Vi have seet, at siden Kansleren Arne Sigurdssøns Død havde dette Embede været skilt fra Provstiet ved Mariekirken i Oslo, og overdraget tvende
