gens Kongsgaard, et Leidebrev for Kjøbmændene af visse engelske Stæder, at handle paa Bergen. Og i 1446 den 26de September udstedte Erkebiskoppen fra Bergen et Kaldelsesbrev til Raadet at møde sammesteds til 24de Juni det følgende Aar, da ogsaa Kongen vilde indfinde sig[1]. Landsstyrelsen i Norge synes saaledes under Kristoffer at have gaaet sin ordentlige Gang uden at have givet nogen Anledning til Klage paa Kongen.
I den norske Kirkes Anliggender spores heller ikke Kristoffer paa nogen ubeføiet Maade at have indblandet sig. Flere Biskopsskifter vare ellers i Slutningen af Eriks Styrelsestid foregaaede, og flere foregik medens Kristoffer var Konge; men man mærker ikke ved dem, at den kongelige Myndighed søgte paa en for Kirkens Ret krænkende Maade at gjøre sig gjældende, som Tilfældet havde været i Eriks tidligere Dage.
Skaalholts Biskopsstol stod, som det lader, efter Jon Gerikssøns Drab i 1433[2] nogen Tid ledig, indtil den i 1436 blev besat med en vis Gotsvinn, der ei skal have været nogen Islænding, men alligevel synes at have været ret virksom i sit Embede. Han forestod Skaalholts Biskopsdømme under hele Kong Kristoffers Regjering[3].
Biskop Jon Villialmssøn af Hole[4] skal være død omkring 1440, men synes ikke at have været ved sin Stol fra 1438[5]. Ved 1440 blev Gotskalk Gotskalkssøn, en norsk Mand af fornem Æt valgt til hans Efterfølger. Denne forblev imidlertid flere Aar efter sit Valg i Norge, hvor han i 1441 sees at have forrettet som Vikarius for Biskop Jon af Oslo[6]. I Juni 1442 var han som Medlem af Norges Raad tilstede paa Mødet i Lødøse[7]. Sin Biskopsstol tiltraadte han ikke førend i 1444. I Ledighedstiden bestyredes den af Biskop Gotsvin af Skaalholt som Vikarius. Gotskalk var Biskop i over 16 Aar og har det Lov, at have været en af de bedre Biskopper paa Hole Stol i det 15de Aarhundrede[8].
Biskop Peter af Hamar[9] levede endnu ved Udgangen af August Maaned 1440, da han nævnes som nærværende ved Raadsmødet i Oslo[10]. I det følgende Aar er han rimeligvis død. Hans Eftermand var Gunnar Thorgardssøn. Denne maa være indviet før Juni 1442, da han nævnes blandt de Biskopper, der vare tilstede paa Modet i Lødøse ved Kong Kristoffers Antagelse[11].
Biskop Audun Eivindssøn af Stavanger[12] synes at
- ↑ Thorkel. Analecta 126–135.
- ↑ S. o. f. II. 442.
- ↑ Finn Joh. II. 475–478.
- ↑ Fra 1429, s. o. f. II. 469.
- ↑ Finn Joh. II. 580.
- ↑ N. Dipl. I. 563.
- ↑ S. o. f. II. .524
- ↑ Finn Joh. II. 580, 586–590.
- ↑ Fra 1426, s. o. f. II. 465.
- ↑ S. o. f II. 522.
- ↑ Ny D. Mag. I. 68; s. o. f. II. 524.
- ↑ Fra 1427, s. o. f. II. 465.
