Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/552

Denne siden er ikke korrekturlest
538
Fjorde Tidsrum.

endrægtigen at virke af yderste Evne til Norges Forening med Sverige og til Karls Valg, idet de beraabe sig paa Erkebiskoppens, flere Biskoppers, Prælaters og Ridderes samt den menige Almues Raad og Ønske[1]. Disse syv Raadsmedlemmer maa næsten antages at have sondret sig fra det øvrige Raad for paa egen Haand at gribe kraftigere Forholdsregler.

De to Sendemænd, Biskop Jon og Hr. Hartvik, afgik i Begyndelsen af 1449, rimeligvis i Februar, til Danmark, kom til Kong Kristian omkring 23de Marts (Midfaste Søndag) og bleve naadigen modtagne. Trods sit forudgaaende edelige Løfte indlode de sig i Underhandlinger med Kristian og kaldte ham, som var det paa Raadets Vegne, til Norges Kongedømme[2]. Kristians Sendebud, Hr. Eggert Frille Ridder og Aake Axelssøn Væbner, fulgte dem tilbage til Norge med en dansk Hær, der skal have udgjort vel 2000 Mand[3].

Denne Hærs Komme til Oslo i Slutningen af Mai Maaned frembragte et afgjørende Omslag til Kristians Fordeel. Erkebiskoppen og det i Oslo samlede Raad blev indestængt i Staden, saaledes at de hverken kunde komme bort til Søs eller Lands[4]. De vare her under det danske Krigsfolks og de dansksindede Partihøvdingers Indflydelse, og deres Beslutninger kunde ei kaldes frie, om end saadant paastodes af de Danskes Tilhang. Under disse Omstændigheder have de forhen Vaklende bestemt sig for Kristian, og Erkebiskoppen er bleven nødt til at gaa samme Vei. Et Brev til Kong Kristian blev udstedt den 3die Juni (3die Dag Pinds) af Erkebiskop Aslak, Biskop Jon af Oslo, Rigsforstanderen Sigurd Jonssøn, Alf Provst til Apostelkirken i Bergen, Sigurd Bjørnssøn Erkeprest i Oslo og fem verdslige Raadsmedlemmer, blandt hvilke Hartvik Krummedike og Kolbjørn Gerst, hvori de erklærede eenstemmigen at have samtykket hans Valg, og lovede at møde ham til videre Underhandling den 15de Juni i Marstrand[5]. Erkebiskoppen fulgte, som det lader nødtvungen, det danske Krigsfolk til dette Møde[6], hvis Udfald blev som man kunde vente.

Kristian indfandt sig til Mødet i Marstrand, ledsaget af en Deel af sit danske Raad. Den 2den Juli udstedte han i Marstrand som valgt til Norges Konge, „af Erkebiskop, Biskopper, Riddere, Svende, Rigets Raad i Norge, haandgangne Mænd, Kjøbstadsmænd og Almue“, sin Haandfæstning til Nordmændene: – Norges Indbyggere skulde nyde sin Lov og fine Friheder, Kirken sine Privilegier. Udlændinger skulde ei inddrages i Landet uden med Raadets Sam- tykke, og intet af Vigtighed Norge vedkommende foretages uden dets Raad. Norge skulde være et frit Valgrige. Kongen skulde besøge

  1. Hadorf II. 152.
  2. N. Dipl. III. 582.
  3. Jahn 527.
  4. Hadorf II. 168.
  5. N. Dipl III. 581–583.
  6. Hadorf II. 168.