Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/569

Denne siden er ikke korrekturlest
555
Biskopsskifter. Den bergenske Biskop Thorleifs Drab

allerede i 1450 maa være afgaaet og deri være efterfulgt af Alf Thorgardssøn[1]. Sigurd var allerede udvalgt før 15de Oktober, da han, som Electus, var tilstede paa Raadsforsamlingen i Bergen[2]. Derfra maa han være dragen til Rom, hvor han udentvivl har modtaget sin Stadfæstelse og Indvielse. Ved et Brev fra Rom af 3die Marts 1454 anbefalede Pave Nikolaus V ham til Kong Kristian[3].

Biskop Heming af Færøerne, der endnu nævnes i 1450 som nærværende i Throndhjem ved Kristians Kroning, var ogsaa død inden 1453, i hvilket Aar, den 1ste Juni, Jøns nævnes som Færøernes Biskop[4].

Af disse nye Biskopper er Thorleif af Bergen bleven mest bekjendt ved sin voldsomme Død, der indtraf under den nidarosiske Valgtvist og ikke var ganske uden Indflydelse paa denne.

I Bergen herskede en fiendtlig Spending mellem de i Byen siddende Tydskere af Hansen og den oftere forhen nævnte ærgjerrige og voldsomme Ridder Olaf Nilssøn, der under Kong Kristoffer havde været Høvedsmand paa Kongens Gaard i Bergen, men under Kristian havde maattet vige Pladsen her for Magnus Green. I 1455 tiltvang Hr. Olaf sig igjen paa en Maade sit forrige Embede af Kristian og kom til Bergen for at tage det i Besiddelse. Da Tydskerne hørte, at deres gamle Fiende atter skulde overtage Befalingen i Bergen, rottede de sig sammen, og angreb Hr. Olaf. Denne, der ikke trøstede sig med sine faa Folk til at forsvare sig i Kongsgaarden, søgte med sine Slegtninge og Mænd Tilflugt i Birgittinerklosteret Munklif, der var en meget fast Bygning og derhos tænktes at have et Vern i sin Hellighed.

Biskop Thorleif, der var Olafs Ven, gjorde sig først Umage for at stille Oprøret ved sin Nærværelse og sine Formaninger; men da det ikke hjalp, vilde han dele Skjebne med sine Venner og gik med to Chorsbrødre og sit Tyende ind i Klosteret, uagtet Tydskerne advarede ham herimod. Nordmændene sperrede derpaa Klosterets Tilgange og beredte sig til Modvern. Men nu samlede Tydskerne sig fra alle Kanter af Byen og gik meer end 2000 i Tallet, alle væbnede, løs paa Klosteret. Dette blev den 1ste September 1455 stormet og indtaget. Tydskerne dræbte hvem de fandt for sig. Biskop Thorleif blev dræbt i Kirken, idet han fra Høialteret med Sakramentet i Haanden gik Oprørne imøde; og samme Skjebne havde hans Kapellan, de tvende Chorsbrødre, som ledsagede ham, Olaf Nilssøns Søn, Broder og to Brodersønner samt hans Tyende, i Alt 60 Personer. Hr. Olaf

  1. Jahn 532, Sk. Lit. S. S. XVI. 152.
  2. N. Dipl. III. 598.
  3. Sk. Lit. S. S. XVI. 48. eft. Dipl. i A. M. S. fasc. 44 No. 6.
  4. Jahn 539.