mod Stemmer i Raadet, der have talt for Norges fri Kongevalg, – og at han derfor har vundet Biskopperne ved at stadfæste hiin for Kongedømmet mindre end gunstige Overenskomst. Dette er dog kun en løs Gjetning. Vissere er det maaskee, at Kristian ved at gjøre dette Skridt just ikke har tænkt paa at holde Overenskomsten i alle dens Punkter med den strengeste Nøiagtighed. Med Hensyn til sine Løfter var han ingenlunde den samvittighedsfuldeste; heri lignede han sin Samtids store Statsmænd. Imidlertid maa man paa den anden Side tilstaa, at der i Kristians følgende Styrelse ikke findes noget tydeligt Spor til, at han er gaaet den norske Kirkes Rettigheder for nær. Kongedømmet havde forøvrigt nu indtaget en saadan Stilling lige overfor Pavedømmet og Hierarchiet, at en Overenskomst som den, hvorom her handles, ikke længer kunde med Hensyn til den førstnævnte Statsmagt agtes saa farlig og saa trykkende som den maatte synes dengang da den udkastedes. Mangt og Meget havde siden i Statens .Forhold forandret sig, saaledes at Overenskomstens Bestemmelser ei længer derpaa passede; og selve den romerske Kuries Brug eller Misbrug havde gjort mange af dem magtesløse. At den tunsbergske Overenskomst nu erholdt kongelig Stadfæstelse havde saaledes langt mindre Betydning end om dette var skeet halvandet hundrede Aar tidligere.
Kristians øvrige to og tyve Regjeringsaar henlede uden at det norske Riges eller den norske Kirkes indre Rolighed synes i nogen mærkelig Maade at være bleven forstyrret, men ogsaa uden at nogen Virksomhed i Kirken spores. Biskopsskifterne ere for dette Tidsrum næsten det eneste Kirken vedkommende, som man har at fortælle.
Biskop Gotskalk Gotskalkssøn af Hole øvede en stor baade geistlig og verdslig Myndighed paa Island, idet han nemlig med Kongens og Erkebiskoppens Samtykke i længere Tid var Vikarius i Skaalholts Biskopsdømme, først i dettes Ledighed efter Biskop Gotsvins Død og siden under Biskop Marcellus’s Fraværelse, og saaledes saagodt som var Erkebiskop paa Øen. Det besynderlige Tilfælde sandt imidlertid Sted med Gotskalk, at der samtidig med ham var en Anden, der ogsaa sorte Navn af Hole Biskop. Dette var en vis Matheus, der forekommer i hin Egenskab som Medlem af Norges Raad baade i 1450, ved Kristians Kroning i Nidaros samt ved Bedømmelsen af Olaf Throndssøns Valg, – og i 1433 ved Raadets Indsigelse fra Bergen imod Henrik Kalteisens Valg[1]. Hvorledes det har hængt sammen med hans Biskopsdømme er ingen let Sag at forklare. Man har gjættet paa, at han har været samme Person som Presten Matheus, der kom til Island i 1430 med Biskop Jon
- ↑ S. o. f. II. 545, 548.
