Gerikssøn, hvilket for Tidens Skyld ikke er umuligt[1]. Han maa have erholdt Hole Biskopsdømme og biskoppelig Vielse ved et Bedrageri, nemlig ved at paastaa og ved Ed bekræfte, at Biskop Gotskalk var død og Hole Stol ledig. Herfor beskyldtes han i det mindste senere. Men hvor han har aflagt dette falske Vidnesbyrd og modtaget sin Vielse, siges ingensteds. Man maa næsten antage, at det er skeet i Rom, og at Misbrugen af den pavelige Provisionsret har begunstiget Bedrageriet. Det er imidlertid fast uforklarligt, hvorledes han, med en saadan Adkomst til Biskopsdømmet, kunde blive optagen i Norges Raad og der, som det lader, beholde sit Sæde i tre Aar. Hans Indvielse maa, som sees, være foregaaet mellem 1440 og 1450, og Falskneriet synes utvivlsomt at maatte være blevet bekjendt i Norge for 1453. Ved sidstnævnte Tid seer man, at han har søgt at indtrænge sig i Skaalholts Biskopsdømme som Marcellus’s Vikarius, men er bleven fornegtet baade af denne og af Erkebiskop Henrik Kalteisen, hvilke begge stadfæstede Biskop Gotskalk i Vikariatet og forbøde Folket at modtage Matheus., der endogsaa omtaltes som en Person, der uden Embede flakkede om i Norge og søgte at indtrænge sig overalt[2]. Alligevel maa det have lykkets ham, for Gotskalks Død, at opnaa Vikariatet i Skaalholts Biskopsdømme, paa hvad Maade det nu er skeet; og da Gotskalk om Høsten 1457 afled, var Matheus ikke seen med at fremsætte sin Fordring paa Hole Stol. Men førend han selv kom derhen, havde tredive Prester af Biskopsdømmet paa et Møde den 12te Juni 1458 valgt den afdøde Gotskalks Søster- eller Brodersøn Presten Olaf Røgnvaldssøn til hans Eftermand, og denne for strax til Norge, medens Presten Jon Paalssøn, som Official, tog Stolen under sin Bestyrelse. Mellem Jon og Matheus kom det nu til en Forening, hvorved den sidste lovede ikke at ville befatte sig med Hole Biskopsdømme, for det viste sig, hvilken af de to, han eller Olaf Røgnvaldssøn, fik Erkebiskoppens og Pavens Stadfæstelse. Matheus oplevede imidlertid ikke denne Sags Afgjørelse. Han døde samme Aar paa en Visitationsreise, og Døden sparede ham for en stor Krænkelse. Thi ved et Brev til Island fra Bergen af 28de Juni 1459 erklærede Erkebiskop Olaf: at Matheus ei havde hans eller hans Kapitels Samtykke, der dog havde Retten til at vælge Islands Biskopper, – at han desuden var en Meeneder, efterdi han havde svoret Biskop Gotskalk at være død mange Aar før han døde, – at han endelig var en Frafalden fra sin Regel, i Forbud og Ban; derfor var han uverdig til noget Forstanderskab i den hellige Kirke, og havde han tilrevet sig Hole Stol eller noget af dens Gods, skulde Islændingerne hjælpe den Udvalgte, Olaf Røgnvaldssøn, til at fratage ham
Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/577
Denne siden er ikke korrekturlest
563
De samtidige Biskopper Gotskalk og Matheus i Hole.
