Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/578

Denne siden er ikke korrekturlest
564
Fjerde Tidsrum.

det igjen[1]. Olaf Røgnvaldssøn var saaledes allerede ved Midten af 1459 valgt til Holes Biskop af Erkebiskoppen af Nidaros og hans Kapitel. Den for Engelskmanden Paulus udvirkede pavelige Provision var dengang allerede frafalden og kunde saaledes ikke være Olafs Valg til Hinder. Naar Kongen og Paven til Valget have givet sit Samtykke og Olaf er bleven indviet, vides ikke; til sin Stol kom han ikke før i 1460. Han forestod Hole Biskopsdømme i meer end 35 Aar, men havde et slet Ord paa sig for Gjerrighed og Haardhed[2].

Biskop Paulus Justiniani af Bergen var, som før bemærket, neppe nogensinde ved sit Sæde. Hvad Tid han egentlig har fratraadt Bergens Stol, vides ikke[3]. Den første Biskop i Bergen efter ham, som man med Sikkerhed kjender, er Finboge Nikolaussøn eller Niklessøn. Men om denne har været Justinianis umiddelbare Efterfølger, er uvist[4]. Finboge omtales i 1437 og 1442 som Chorsbroder i Hamar[5] og 1458 som Archidiaconus i Bergen[6]. I denne sidste Stilling skal han endnu have været i 1461, og hans Valg til Biskop af Bergen først være foregaaet i 1464; dog raader heri stor Usikkerhed.

Da Biskop Sigurd Bjørnssøn af Stavanger[7] døde, valgte Kapitelet i 1463 til hans Eftermand Alf Thorgardssøn, Provst til Apostelkirken i Bergen og Kapelmagister, en Broder af Biskop Gunnar af Hamar[8]. Kongen samtykkede Valget og anbefalede det til Pave Pius II’s Stadfæstelse. Endnu den 29de September 1463 var han blot Electus til Stavanger[9]. Naar han er bleven indviet og har tiltraadt sin Stol, vides ikke.

Da Biskop Marcellus af Skaalholt i 1462 var død[10], beskikkedes endnu samme Aar til hans Eftermand Jon eller Johannes Stefanssøn Krabbe, rimeligvis den samme Kannik af Nidaros der i 1437 var den norske Kirkes Sendebud ved Conciliet i Basel[11]. Nærmest for sit Valg til Skaalholts Biskopsstol maa han have været i en høi Stilling ved Stavanger Kirke; thi han kalder sig i et Brev af 1464: Biskop af Skaalholt og „prælatus ecclesiæ Stavangren-

  1. Espol. Aarb. þ. 2. c. 44–45; Finn Joh. IV. 175.
  2. F. J. II. 590–610.
  3. S. o. f. II. 559.
  4. Hvitfeld i sin Biskopskr. opfører som Thorlafs eller Thorleifs nærmeste Eftermand en Andor udv. 1455, dernæst en Olaf og saa Finboge, udv. 1454 (skal vel være 1464); men da er Paulus Justiniani forbigaaet, og de to, som sættes i hans Sted, ere aldeles tvivlsomme.
  5. N. D. II. 549, I. 568.
  6. N. D. III. 614.
  7. Fra 1454 s. o. f. II. 554.
  8. Alf havde studeret i Rostok, hvor han (Alverus Torgardi) blev immatrikuleret den 25de Mai 1422. Nor. Sm. I. 75.
  9. Hvitf. Bpkr.; Scr. r. D. VIII. 416; N. D. I. 630.
  10. S. o. f. II. 560.
  11. S. o. f. II. 477.