sis“[1]. Han døde allerede den 27de Februar 1465. Til hans Eftermand ønskede Skaalholts Presteskab sig Presten Svein Peterssøn, en indfødt Islænding, som i sin Ungdom havde studeret i Udlandet og der var bleven Magister. Man tilskrev Kong Kristian om dette almindelige Ønske, og Kongen gav ved sit Brev fra Segeberg af 14de Oktober 1465 sit Samtykke til Sveins Valg. Hvorledes Erkebiskoppens og Nidaros’s Kapitels Ret herved er bleven iagttagen, kan ikke sees. Svein antages at være bleven indviet i 1466, da han ogsaa tiltraadte sin Stol[2].
Omkring Aar 1460døde Biskop Thomas Tolak af Orknøerne efter en lang Biskopsstyrelse[3]. Han nævnes senest i et Brev af 14de Juli 1455. Men den 7de Juni 1461 var allerede en Biskop Viliam hans Eftermand, hvilken i et Brev til Kristian fra Kirkevaag af 28de Juni samme Aar klagede over et ødelæggende Herjetog, som var overgaaet Orknøerne af Sudereyinger, Irer og Bjergskotter[4]. Denne Viliam aflagde den 21de Juli 1462 i Kjøbenhavn sin Troskabsed til Kong Kristian og Dronning Dorothea som norsk Biskop[5], og kan saaledes dengang neppe længe have været Biskop. Orknøerne vare nu efterhaanden blevne meer og meer fremmede for Norge, hvorimod de i samme Mon nærmede sig til Skotland og kom under skotsk Indflydelse. At de styrende Jarler vare af skotsk Æt, Sinklair (de Sancto Claro), bidrog naturligvis meget hertil. Ogsaa de senere Biskopper vare udentvivl Skotter eller Engelsmænd. Hvor stor den skotske Konges Indflydelse paa Øerne allerede ved denne Tid var, viser Biskop Viliams Stilling. Da han nemlig i 1467 blev overfalden og fangen af den orknøiske Jarls Søn, maatte Kong Kristian opfordre Kong Jakob III af Skotland til at tage Biskoppen i Beskyttelse[6]. Det følgende Aar 1468 var Biskop Viliam med i det Gesantskab, som Kong Jakob sendte til Danmark, og betragtedes saaledes halvt som denne Konges Undersaat. Gesantskabets Formaal var at træffe en Overenskomst om den Norges Konge tilkommende aarlige Afgift af Suderøerne, hvilken i lang Tid ikke havde været betalt, og derhos at beile paa Kong Jakobs Vegne til Kristians Datter Margreta. Egteskabet kom istand, og Kontrakten blev afsluttet i Kjøbenhavn den 8de September 1468. Den omtvistede Afgift af Suderøerne opgaves ved denne Leilighed for bestandig, og da Kristian derhos skulde betale i Medgift med sin Datter 60,000 rinske Gylden, blev det betinget, at Orknøerne skulde overdrages til Kongen af Skotland som Brugspart for 50000 Gylden, medens de øvrige 10,000 skulde udbetales, naar Bruden drog til Skotland. Men da et nyt
