skotsk Gesantskab i 1469 kom til Danmark for at afhente hende, havde Kristian ei den bestemte Pengesum, og maatte nu under 20de Mai samme Aar stille Hiatland til Brugspant for det Manglende[1]. Det norske Raad paastodes at have givet sit Samtykke. Øerne skulde gives Norge tilbage, naar de 60,000 Gylden udbetaltes; men Gjenløsningen fandt som bekjendt aldrig Sted. Vel kunde denne Pantsættelse ikke retsligen gjøre nogen Forandring i den orknøiske Biskopsstols Lydforhold under Nidaros’s Erkesæde; men i Virkeligheden blev dog Baandet mellem begge efter denne Tid heel løst. Nidaros’s Erkesædes Overhøihed over Suderøernes Biskop var, som vi have seet, for længst gaaet tabt[2]; Grønlands Biskopsstol var i Virkeligheden ei meer til; og Orknøernes var fra nu af kun i Navnet henhørende til Nidaros’s Provins Af de ti Lydbiskopper, som oprindelig stode under Nidaros’s Erkebiskop, var saaledes nu egentlig kun syv tilbage i det gamle Provinsialforhold.
Omkring 1460 flyttede Birgittinerne af Munklif i Bergen til Hovedøens Kloster ved Oslo, hvorimod Cistereiensermunkene af dette Kloster flyttede til Munklif og tog det i Besiddelse. Aarsagen til denne Omflytning kjendes ikke. Muligen har Munklifs Klosters Ødelæggelse i 1435 ved Tydskerne været medvirkende dertil, muligen har der ogsaa været andre Grunde. Omflytningen var dog kun midlertidig; thi ved 1480 finder man, at Birgittinerne igjen havde taget sit Ophold i Munklif, og Cistercienserne der vendt tilbage til sit gamle Kloster paa Hovedøen[3].
Biskop Gunnar Thorgardssøn af Hamar[4] døde, som det lader, i 1473[5]. Hans Eftermand var Karl Sigurdssøn (Segerssøn) til Grefseng, forhen Sogneprest til Thotn.
I det følgende Aar 1474 døde Biskop Finboge Nikolaussøn af Bergen[6] den 15de Mai næstfølgende 22de Juni, under Erkebiskop Olafs Nærværelse i Bergen, valgtes til den Afdødes Eftermand Hans eller Jon Bjørnssøn Teiste, der i 1468 var bleven Magister ved Universitetet i Rostok, og som ved sit Valg var Archidiaconus i Bergen[7]. Da han i norske Breve kaldes og kalder sig: Hans, vil han senere blive nævnt saaledes.
I Slutningen af 1474 døde Erkebiskop Olaf Throndssøn[8], 24 Aar efter sit Valg til Erkebiskop og henved 15 Aar efter
- ↑ Krist. I’s Dipl. 201–207: Torf. Orcad. 191–197; Hvitf. u. 1468 og 1469.
- ↑ S. o. f. II. 305.
- ↑ Lange Klh. 127–133, 482–485, 643–445, 2den Udg. 64, 302–304, 416–418.
- ↑ Fra 1142, s. o. f. II. 530.
- ↑ Sml. IV. 613.
- ↑ Fra 1464? s. o. f. II. 564.
- ↑ N. Dipl. II. 663; Langes hdskr. Opt. efter Barthol. IV. 410: jfr. Sml. III. 375, 604.
- ↑ I Juni 1474 var han, som strax ovenfor er sagt, tilstede ved Biskopsvalget i Bergen; men at han er død inden Aarets Udgang synes følge deraf, at Erkebiskops-
