Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/582

Denne siden er ikke korrekturlest
568
Fjerde Tidsrum.


I 1474 gjorde Kong Kristian en Pilegrimsreise til Rom. Pave Pius II var død i 1464, og hans nærmeste Efterfølger, Paulus II, i 1471. Paa denne Tid var Sixtus IV Pave. Han modtog Kongen med mange Æresbevisninger. Blandt flere Indrømmelser, der gjordes ham, var ogsaa den, at det tillodes ham at oprette et Universitet i Danmark[1]. Den Tilladelse, der meddeltes Kong Kristian, var ikke indskrænket som den, der i 1418 var tildeelt Kong Erik af Pommern, men ei var bleven benyttet[2]. Denne Gang gik den derimod ud paa Oprettelsen af et fuldstændigt Universitet. Tilladelsen blev ogsaa nu benyttet, forsaavidt at Kristian i 1478 den 4de October bestemte Kjøbenhavn til Universitetets Sæde og gjorde Foranstaltninger til Læreres Ansættelse[3]. Pengemidlerne vare imidlertid tarvelige, og derfor kom Stiftelsen ikke i nogen Flor før efter Reformationen, da meget inddraget geistligt Gods stilledes til Universitetets Raadighed. Dette danske Universitet skulde naturligvis lette de høiere Studier, og vel især det høiere theologiske Studium, for de nordiske Rigers Sønner, saaledes at disse for at erhverve en høiere videnskabelig Dannelse ikke skulde behøve at ty til Udlandet. Hensigten opnaaedes imidlertid ikke for det første. Universitetet i Rostok havde, som forhen omtalt[4], siden dets Oprettelse i 1419 været det Sted, hvor de norske danske og svenske Lærde fortrinsvis fuldente sin Skoledannelse. Og dette Forhold vedblev endnu en rum Tid.

Kristian synes undertiden i sin Fraværelse fra Norge at have overdraget visse Personer af Raadet en temmelig udstrakt Regjeringsmyndighed. Saaledes finder man i 1476 Biskoppen af Bergen, Hans Teiste, Thorstein Thorkelssøn, Provst til Apostelkirken sammesteds og kongelig Kapelmagister, Hr. Jon Smør, Ridder, Høvedsmand paa Bergens Kongsgaard og Norges Fehirder, samt Paal, Abbed af Munklif (dengang Cistercienser-Kloster), fra Bergen at tilskrive Englands Konge og sammes Raad et Klagebrev i Anledning af Voldsomheder, som Engelsmænd havde øvet paa Island mod en hanseatisk Kjøbmand fra Bergen, der med kongelig Tilladelse havde handlet paa hin Ø[5]. Ligeledes har man af 7de Marts samme Aar et Slags almindeligt Anbefalingsbrev for en anden hanseatisk Kjøbmand, der handlede paa Island, imod Engelsmændene, udstedt af Biskop Hans og Provst Thorstein, ogsaa i Bergen[6]. Man seer, at Biskop Hans maa have

  1. Pavens Bulle herom til Erkebiskoppen af Lund blev dog først formelig udstedt den 19de Juni 1475. Kristians Ophold i Rom varede fra 7de til 29de April 1474. Werlauff: Kjøbenhavns Universitet indtil Reformationen 3.
  2. S. o. f. II. 525.
  3. Pontop. II. 672; Werlauff: Kjøb. Univ. 5.
  4. S. o. f. II. 525.
  5. Thorkel. Anal. 146–149. Den engelske Konges Navn bør være Edvard IV istedet for Henrik VI.
  6. N. Dipl. III. 665; Thorkel. Anal. 142–146.